Rosenlund Volley vinder atter guldet
Rosenlund-Volley.jpg
Volleyball Det blev til en rigtig god sæson for Rosenlund Volleys damehold, som nu kan gå på sommerferie med to guldmedaljer om halsen.

Med en førsteplads i Serie 1 og dermed en oprykning til Danmarksserien og en sikker 3-0 sejr over Amager i pokalfinalen har damerne efter et års pause kæmpet sig hurtigt og sikkert gennem serie 2 og 1. Nu kan Danmarksserien i den kommende sæson forvente hård modstand.

Den anden medalje kom i pokalfinalen, hvor modstanderen Amager ligger nr. 1 i Danmarksserien. Det var derfor en stor tilfredsstillelse for damerne, at vinde med resultaterne 25-17, 25-11 og 25-9 i de tre sæt.

Desuden tog Maria Grundt Larsen, som er holdets hæver, en velfortjent præmie for årets pokalfighter med sig hjem. Holdets træner Clemens Csiszar Jensen havde inden pokalfinalen gjort et godt forarbejde, som sammen med holdets fightermentalitet og en klar undervurdering af Rosenlund fra Amagers side resulterede i den flotte sejr. Rosenlunds damer går nu på ferie med gode resultater og gåpåmod til den næste sæson, hvor de også går efter guldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *