LSF spillede igen uafgjort
LSF-kamp-copy.jpg
Uafgjort kamp for LSF mod GVI. Foto: Privatfoto
Fodbold LSF fik hul på scoringsbylden i en kamp, der bød på lidt af det hele, da de mødte Gentofte-Vangede Idrætsforening (GVI) i weekenden. Begge hold lagde godt ud i højt tempo og med masser af tætte og gnistrende nærkampe.

Godt midtvejs i halvlegen skete det de fleste på stadion havde ventet på i lang tid – nemlig mål til LSF. Benjamin Madsen udfordrede i højre side, og hans indlæg blev ikke clearet langt væk.

Morten Larsen var over returen på kanten af feltet, og han lagde den fint til rette for Niki Wulff, der havde fundet en god position i venstre side af feltet. Han sparkede bolden i kassen og jublen brød ud på Smørum Park.

LSF havde ikke fået armene ned, før en returbold på kanten af feltet blev hugget fladt ind ved den ene stolpe. Bolden blev ikke clearet ordentligt i flere omgange, og det blev straffet hårdt, 1-1.

2. halvleg blev ikke lige så velspillet, men til gengæld blev den dramatisk og spændende. Det var GVI der havde overtaget. LSF tabte bolden for let og kom under pres. Det gjorde så heller ikke betingelserne bedre, da Riise mistede besindelsen i et splitsekund efter godt en times spil. Efter en nærkamp tjattede han ud efter modspilleren, og det så dommeren og hev det røde kort.

Alligevel var LSF sent i kampen tæt på et føringsmål. Et frispark langt udefra blev sparket direkte mod mål, men Morten Larsens flotte hug med venstreskøjten prellede af på nærmeste stolpe, så det blev ved de 1-1.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *