DancingTeam holdt sæsonafslutning
DancingTeam-opvisning-copy.jpg
Der var underholdning i topklasse da DancingTeam lukkede sæsonen med stor opvisning i Herlev Hallen. Foto: Privatfoto
Dans Herlev Hallen dannede rammerne om DancingTeam sæsonafslutning lørdag den 16. april.

»Vi havde et brag af en opvisning, hvor eleverne viste, hvad de have lært i løbet af året. Vores tema i år var ’Toys’, og der var virkelig mange festlige numre,« fortæller indehaver af danseskolen Lone Lindgreen.

På gulvet blev der leveret topunderholdning af de festligt udklædte dansere. Der var både smølfer, superhelte, Ninja Turtles, Minions, Barbie, Frost og en hel masse andre kendte børnefigurer.

Eleverne spænder vidt, de yngste er tre år og så er der ellers hold og dansere helt op til midt 60’erne. Der er fuld fart over feltet hele vejen og ved opvisningen kunne man nyde dans i alle mulige forskellige stilarter lige fra hip-hop til ’Vild med Dans’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *