Måløv slog Bagsværd
Fodbold På en råkold lørdag eftermiddag skulle Måløv forsøge at få den første sejr i hus. Kampen startede nervøst med mange høje bolde og godt gang i nærkampene.

Første halvdel af første halvleg var en ganske lige kamp uden de store chancer. Langsomt fik Måløv dog overtaget og Bagsværd var efterhånden sjældne gæster på Måløvs banehalvdel.

En af træner Kim Wiborgs favoritter er dødbolde og her begyndte Måløv at blive farlige. Dog kunne indlæggene godt savne en lille smule kvalitet. Men det var netop opfølgningen på en dødbold, der førte til kampens første mål. En god gang klumpspil inde foran mål, mellem venner og fjender, landede bolden foran Julian, der resolut sendte den mod mål, hvor den

ramte en modspiller og snød målmanden. 1-0 hvilket også var stillingen ved pausen.
Måløvholdet havde på fornemmelsen, at de ville køre Bagsværd midt over i anden halvleg. Bagsværd var dog ikke med på den aftale og bed ret godt fra sig. Så igen bølgede kampen frem og tilbage, og Dolf måtte i løbet af halvlegen virkelig diske op med nogle sublime redninger.

Midt i halvlegen kom kampens detalje. Ude på kanten snød Jonathan hans modspiller, lagde en sukkerbold til Kim Finch, der resolut hamrede bolden i mål uden chance for keeperen.

Resten af kampen bølgede frem og tilbage, men ikke flere scoringer i kampen. Så alt i alt en flok glade spillere der kunne fejre sæsonens første sejr.

Næste kamp er hjemme på Måløv Stadion lørdag den 30 april klokken 14, hvor de tager imod Grønne Stjerne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *