Kniv-røveri mod ny Lidl
Lidl-4.jpg
politi Den nye Lidl på Malmparken har kun været åben i en måned, men allerede udsat for røveri.

Fredag den 15. april klokken 15.09 gik alarmen i den nybyggede Lidl ved Malmparken, da to røvere indfandt sig og truede personalet med en stor kokkekniv.

De to røvere fik udleveret et endnu ukendt beløb og stak af med udbyttet i nogle papirsposer.

Den ene røver beskrives som en 35-40 årig dansk mand, 170, 175 centimeter og lyst hår. Han havde meget markerede træk og fremstod tynd og usoigneret. Han var iklædt en grøn fleecejakke eller skovmandsskjorte og beskidte jeans. Han truede med kokkekniven.

Hans medgerningsmand var 175 centimeter høj og almindelig af bygning, iført sort hættetrøje og sorte bukser.

Efter røveriet stak de to af i ukendt retning og politiet har endnu ikke nogen spor efter de to. Politiet skal nu gennemgå videoovervågningsbilleder for at finde eventuelle spor i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *