Våbenfund i Ballerup har forbindelse til trippeldrab
Politi-genrefoto-13.jpg
politi To huse i kolonihaveforeningen Rønhøjgård i Ballerup blev ransaget og der blev fundet våben.

Tirsdag blev to mænd på henholdsvis 29 og 55 år anholdt, inddirekte sigtet for at have forbindelse til den brutale nedskydning af tre mænd i en lejlighed på Frederiksberg sidste år. Det skriver ekstrabladet.dk.

Begge mænd blev anholdt tirsdag under en koordineret politiaktion, hvor to huse i kolonihaveforeningen Rønhøjgård i Ballerup blev ransaget og der blev fundet våben. Det er det våbenfund, som de to mænd er anholdt og sigtet for, ikke for selve drabene.

Ifølge ekstrabladet.dk kom det frem i retten onsdag, at de to mænd ifølge politiet havde været i besiddelse af et af de gerningsvåben, som blev brugt til de brutale likvideringer. De skulle så have videresolgt våbnet den 10. november 2015 til ukendte gerningsmænd, blot få timer før våbenet blev affyret i lejligheden på Frederiksberg.

De to mænd kender hinanden og nægter sig begge skyldige. De er begge sigtet for overtrædelse af våbenloven og blev varetægtsfængslet i fire uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *