Biblioteket – kommunens nye gadekær
Ballerup-Bibliotek-1.jpg
Der er blevet mere plads til brugerne, køkkenet i cafeen er blevet større, og biblioteket er inddelt i 11 zoner nu. Foto: Brian Lindberg
Ombygning Ballerup Bibliotek er bygget om. Rammerne er således i orden, og nu er turen så kommet til indholdet.

SE BILLEDGALLERI

Efter at bibliotekerne i Skovlunde og Måløv blev lavet om til kulturhuse for et par år siden, er kravene til kommunens eneste, reelle bibliotek, Ballerup Bibliotek i Centrumgaden, steget.

Og nu er biblioteket kommet meget tættere på at indfri dem, for en større ombygning har været på plads i et stykke tid, og nu skal man i gang med at fylde indhold ind i de fine, nye rammer.

For biblioteket skal være Ballerups nye gadekær, fortæller bibliotekschef Ravinder Kaur-Pedersen.

»Formålet med ombygningen har været at skabe mere liv på biblioteket, at gøre det til et kulturhus,« siger hun og uddyber:

»Vi har arbejdet med at inddrage borgerne i processen. Vi har arbejdet med videnskreds og diskussionsklubber. For biblioteket skal være et gadekær – dér, hvor folk mødes. Et samlingssted, hvor vi skaber sammenhængskraft sammen med borgerne.«

Plads til publikum

Overordnet set er der på biblioteket blevet mere plads til publikum og en mere overskuelig selvbetjening.

»Indretningen er blevet mere fleksibel,« forklarer Ravinder Kaur-Pedersen:

»Biblioteket kan nu bruges som mødested, værested og læringssted med læsecafeer, IT-laboratorium og et frivillighedsrum.«

Biblioteket er nu opdelt i 11 zoner på to etager.

Det er sket ud fra devisen om, at der bliver færre medarbejdere, som skal varetage stadigt flere opgaver, og derfor skal mange af bibliotekets materialer kunne formidle sig selv et godt stykke hen ad vejen.

Zonerne sætter fokus på forskellige materialegrupper og giver en højere grad af logisk tilgængelighed for brugerne.

Cafeens køkken er fordoblet rent størrelsesorden, og åbningstiderne er ændret og udvidet til også at omfatte lørdag. Det sker af hensyn til børnefamilierne.

Største kulturinstitution

Ballerup Bibliotek er kommunens største kulturinstitution med 500.000 besøgende om året.

Biblioteket er et udstillingsvindue for kommunens øvrige kulturinstitutioner.

Ombygningen er også sket for at imødekomme kravene fra den nye teknologi.

Bibliotekets zoner:

Udstillingszone

Udvekslingszone

Inspirationszone, skønlitteratur

Caféområdet

Aktualitetszonen

Lokalsamlingsområdet

Inspirationszone, rejser

Læringszone

Inspirationszone, Kapoww

Interaktionszonen

Børne- og familiezonen

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *