Banken inviterer lokale familier i biffen
Film Arbejdernes Landsbank er sponsor for den nye Far til Fire film - ’Onkel Sofus vender tilbage’ - og inviterer i den anledning lokale familier med til forpremiere på filmen søndag den 26. januar.

»Vi i Arbejdernes Landsbank er så stolte af at være Far til Fires foretrukne bank for femte gang i træk, at vi igen med stor fornøjelse inviterer Ballerups familier til en god oplevelse i biografen. Vi morer os alle i selskab med Far til Fire, og der er endnu engang lagt op til løjer og sjove oplevelser, når familien i denne film drager på dyreskue med onkel Sofus’ ko,« siger Thomas Larsen, filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Ballerup.

I Onkel Sofus vender tilbage kommer hele den glade familie på en hård prøve da Onkel Anders’ sure tvillingebror, Sofus, sammen med sin ko vender hjem fra Australien. Far fortryder næsten, at han har lært sine børn, at være rummelige og gæstfrie. Og helt galt går det, da familien tager på dyrskue, og koen pludselig ikke vil give mælk. Onkel Sofus vil vinde malkekonkurrencen for enhver pris, så familien – anført af Lille Per må lære Sofus, at man kommer længst med hygge, varme, fred og ro. Det kræver både en kidnapning af koen, en løbsk traktor og en glemt hule i et højt træ, før Onkel Sofus endelig kommer til besindelse.

Man behøver ikke at være kunde i Arbejdernes Landsbank for at få del i de gratis billetter til filmen. Man skal blot sende en mail til ballerup@al-bank.dk. Princippet er først til mølle, og der er max tre billetter pr. familie.

Forpremieren finder sted søndag den 26. januar klokken 10 i Baltoppen Bio. Billetterne kan afhentes i Arbejdernes Landsbank på Centrumgaden 35, 2750 Ballerup.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Banken inviterer lokale familier i biffen”

  1. Ulla Larsen siger:

    Jeg vil gerne bede om 3 bill.

    Der var vel ikke en mulighed for at jeg kunne få 4 bill., da jeg gerne ville ud og se filmen med mine 2 børnebørn, men jeg går ikke så godt og har derfor brug for at få min mand med til at hjælpe mig.
    Venlig hilsen Ulla Larsen

  2. Mia Thomsen siger:

    Kære Ulla
    Som du også kan læse i artiklen, skal du skrive til banken. Det er ikke Ballerup Bladet, der forærer billetter væk, men Arbejdernes Landsbank. Så du må skrive til dem på e-mail: ballerup@al-bank.dk og spørge ad.
    Vh.
    Mia Thomsen
    Ballerup Bladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *