Endnu en sejr til Ballerup BK
Ballerup-Boldklub-tilfredse-spillere-copy.jpg
Tilfredse BK-spillere efter sejren. Foto: Privatfoto
Fodbold Lørdag eftermiddag var Ballerup BK en tur i Smørum Idrætscenter

Her holdt et godt kæmpende hjemmehold længe stand, og havde sågar en firsparksafslutning på overliggeren.

I den anden ende kombinerede Ballerup-holdet med førstegangsafleveringer og spil på tredjemand, men desværre endte afslutningerne som regel ude på Skebjergvej. Vi skulle rent faktisk helt hen til et par minutter før pausen, da Thomas Carlsson endelig sendte 1-0 scoringen i kassen.

I 2. halvleg var der større effektivitet fra Ballerups side, og et minut efter pausen bankede Mikkel Andersen resolut bolden i nettet efter fikst oplæg fra Thomas Carlsson.
3-0 scoringen kom på hovedstød af Mark Steen Petersson, som ejede alt over stueetage den dag. Den sidste scoring kom igen fra Thomas Carlsson, som sendte Dennis Nymann Petersens afslutning det sidste stykke over stregen til 4-0. Kampens spiller blev Mark Steen Petersson.

Ballerup BK 2 var også i kamp lørdag, og her måtte de nøjes med 3-3 efter at have været foran 2-0. Næste kamp er på onsdag klokken 18.30 i Ballerup Idrætspark, hvor der er pokalkamp mod Røde Stjerne BK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *