Et par småstore narkofangster
Døgnrapporten Fredag og lørdag gjorde lokalpolitiet et par gode fangster blandt narkoklientellet i kommunen.

Fredag formiddag ved 10.30 tiden opdagede en civil patrulje på Baltorpvej en mand stå og rode med en pose med hvidt pulver.

Manden, en 31-årig, opdagede aldrig, at politiet havde fået kig på ham, og han blev derfor snuppet på fersk gerning med hele 20 gram kokain på sig.

Manden blev anholdt og kan forvente en fængselsdom.

Lørdag morgen kl. 01.00 var der fangst igen. Denne gang på en parkeringsplads ved Storvej.

Her fandt politiet en 20-årig mand, der havde samlet 10 gram hashklumper på instrumentbrættet i sin bil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *