Klubmesteskaber i LST
Tennis Ledøje Smørum Tennisklub holdt lørdag den 9. april indendørs klubmesterskaber i skumtennis for såvel juniorer som seniorer.

Der blev spillet i to rækker med hver to puljer. I U12 blev der spillet med fortløbende point i ni minutter og vinderen blev Lucas, som vandt over Julien med 18-5. Bronzekampen blev et opgør mellem Noah og Astrid, som Noah vandt med 13-5.

I U14+ vandt den suveræne Natasha med 26-12 over Liva, mens bronzekampen blev en smal sejr til Jeppe, som vandt over Marcus A med 20-18.

Herefter gik seniorerne i gang og også her var det opdelt i Senior A og Senior B. I senior B var der ikke nogen tvivl om udfaldet. Kenn vandt sine kampe rimelig overbevisende, mens Flemming kom ind på en andenplads og Jan C kom ind på en tredjeplads.

I Senior A var der til gengæld rigtig meget kamp om placeringerne. Efter et indledende puljespil var de tre spillere til det afgørende puljespil fundet. Det blev til overraskende guld til Alexander, som i en meget velspillet finale slog den ellers suveræne Sune. Jens kom ind på tredjepladsen efter at have spillet nogle rigtig gode kampe mod både Alexander og Sune.

Værd at nævne er også Louises kampe mod drengene. Hun bed fra sig og tabte flere af sine kampe med meget små marginaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *