Åbent brev til Tiedemann
Debat Hov hov Helle Tiedemann, det er åbenbart bedre, at komme galt af sted – en slet ikke komme afsted!

Som du erkender, er du på en velfortjent ferie, hvorfra du besvarer henvendelser fra borgere og andet, alt det medens vi andre sover. At du tager på en (velfortjent) ferie i en periode (kommunalvalg), der er planlagt mindst fire år tidligere, er ikke rettidig omhu.

Men tilbage til din påstand om besvarelser af henvendelser fra borgerne. Hvis dette udsagn skulle holde vand, burde jeg for længst have haft svar på min henvendelse af 11. november 2013.

Som bestyrelsesmedlem af en boligforening, har jeg personlig afleveret en henvendelse på rådhuset den 11. november. Da jeg ikke har fået svar den 28. november, sender jeg en rykker pr. mail til dig, vedhæftet en fil om henvendelsen.

Da jeg ikke får svar på min rykker, har jeg den 9. december sendt sagen til borgmesteren, der ikke p.t. har besvaret henvendelsen. Så dit postulat om, at du behandler alle henvendelser (medens vi sover) må være en ferieand. Jeg forventer fremover, at få svar på mine henvendelser tidligt om morgen.

Godt nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *