Den digitale postkasse
Debat Godt nytår er et velment ønske, men er det også det, man vil få, når man har læst kommunens informationsannonce i BB af 30/12 2013?

Her står der: ”Husk at tjekke din digitale postkasse …”.

Har man i administrationen en fornemmelse eller en oversigt over, hvor mange der ikke er fortrolig med eller overhovedet er på internettet?

Nederst i annoncen står der ganske vist i en rød bjælke og med et !, ”At er man ikke på nettet, er der nogle henvisninger til, hvor man kan få hjælp”.

Det er jo meget godt.

Men hvor ofte skal man så trisse hen til et af de steder for at høre, om der er post? Og hvem kan man i påkommende tilfælde sende som stedfortræder?

Så meget post er der vel heller ikke til især de ældre, at de ikke kan få et brev. Og hvad hvis man mister evnen til at betjene sig selv på nettet og tilmed førligheden?

Er den digitale postkasse i øvrigt det samme som E-Boks? Hvis det er det, hvad jeg forudsætter, hvorfor så bruge en anden betegnelse?

Og hvis det ikke er det, er jeg åbenbart på herrens mark.

Godt nytår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *