Forfejlet kritik af fartkontrol
Debat Jeg synes det er en ærgerlig misforståelse at Ballerup Bladet 17/12 vælger at bruge en hel side på kritik af fartkontrollen på Måløv Byvej.

En kritik som jeg mener er helt forfejlet, og som fuldstændig overser nødvendigheden af at få farten ned, netop i dette tilfælde.

Jeg kører selv strækningen hver dag, og ser også hver dag meget store overskridelser af hastighedsbegrænsningen. De nævnte 80 km/t er snarere reglen end undtagelsen.

I forbindelse med vejarbejdet, er der en kraftig indsnævring af vejbanen, med opstribning af smallere kørebaner. Mange billister kan ikke finde ud af at placere sig i de snævre kørebaner, men kører alligevel 80 km/t, selvom der kun må køres 50 km/t og selvom der flere steder er folk der arbejder ganske tæt på kørebanen.

Skiltningen er helt på sin plads. Alle med kørekort bør vide at der gælder byzone fartbegrænsning med mindre andet er skiltet, og både forhold og skiltning burde ikke kunne lade nogen i tvivl.

Jeg er selv taknemmelig når jeg ser en fartkontrol. Her kunne politiet sagtens bruge flere ressourcer, for hastigheden er mange steder alt for høj.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *