Sag om feriecenter lukket helt nu
Dayz Resorts Nu er sagen om det store feriecenter ved Måløv og Kildedal Station opgivet helt og aldeles.

Sagen blev lukket ved et forlig om den erstatning, som feriecenterkoncernen Dayz Resorts forlangte af Egedal Kommune efter, at firmaet opgav planerne om feriecentret.

Dayz Resorts opgav i august i år at etablere et stort feriecenter ved Kildedal i Egedal Kommune.

I den forbindelse krævede Dayz Resorts at få tilbagebetalt de 10 millioner kroner, som blev indbetalt til Egedal Kommune ved indgåelsen af kontrakten.

Egedal Kommune har investeret betydelige ressourcer i feriecenterprojektet og har hidtil principielt afvist at tilbagebetale beløbet.

Nu har parterne imidlertid indgået et forlig, der betyder at Egedal Kommune tilbagebetaler 9,5 millioner kroner til Dayz Resorts.

Med forliget bortfalder kontrakten mellem Egedal Kommune og Dayz Resorts. Sagen er dermed afsluttet.

»Med forliget kan vi komme videre. Vi kan igen råde over de attraktive arealer ved Kildedal, der ellers ville have været ’låst’ så længe retssagen ville have kørt, formodentlig det næste halvandet år,« siger Willy Eliasen, borgmester i Egedal Kommune.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *