Vi arbejder på grønne bølger
Debat Kære Anders. I et læserbrev i Ballerup Bladet udtrykker du frustration over, at Vejdirektoratet ikke har forbedret synkroniseringen af lyskryds på Ballerup Byvej, og du opfordrer kommunen til at finde en løsning.

Det er meget forståeligt med din frustration over dels at ramme ind i en rød lysregulering gang på gang, og dels ikke at kunne få et ordentligt svar på, hvorfor det ikke kan gøres på en anden måde.

Fra årsskiftet 2015/2016 overdrog Vejdirektoratet vejmyndigheden til Ballerup Kommune med den del af Ballerup Byvej og Måløv Byvej, som ligger mellem Ring 4 og Knardrupvej/Kildedalsvej, og vi har nu haft mulighed for at se dokumentationen igennem for de lysregulerede kryds der ligger på strækningen.

Det helt korte svar på dit spørgsmål, om hvorfor man ikke forbedrer synkroniseringen på strækningen mellem Ring 4 og Vestbuen, er, at det, med de forhold der i dag gør sig gældende på strækningen, rent praktisk ikke kan lade sig gøre at lave en glidende grøn bølge i begge retninger samtidig.

Som udgangspunkt kan man altid lave grøn bølge i den ene retning, hvilket også er det du oplever i retningen fra Måløv mod København. Men der er under normale omstændigheder primært tre forhold, der har indvirkning på, om der samtidig kan laves en grøn bølge i modsatte retning. Disse tre forhold er den indbyrdes afstand mellem krydsene, den kørte hastighed på strækningen og den omløbstid, der er valgt i lysreguleringerne.

I tilfældet på Ballerup Byvej betyder kombinationen af disse tre forhold, at det kun er muligt at lave grøn bølge i den ene retning. Vejdirektoratet har i sin tid valgt, at den grønne bølge skal ligge i retningen fra Måløv mod København.

I løbet af 2015 og 2016 er Ballerup Kommune i øvrigt i gang med at forbedre trafikafviklingen i en lang række af kommunens godt 50 lysregulerede kryds. En del af denne forbedring går også ud på at lave grønne bølger så mange steder som overhovedet muligt gennem kommunen.

Arbejdet er startet på Lautrupparken, og er nu i gang på Hold-an Vej. Efterfølgende vil andre af kommunens vejstrækninger stå for tur. Når vi i fremtiden laver større ændringer på vores vejnet, fx på Ballerup Boulevard gennem Skovlunde, vil arbejdet med at forsøge at skabe grønne bølger fortsætte.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *