Mere om lyskryds
Debat Kære Helle Tiedemann.

Du svarede på mit læserbrev en gang i uge 49, om at lysreguleringerne på Ballerup Byvej, og lyskrydsene ved Hold-An vej og Vestbuen skulle forbedres, og du vil helst svare på dette brev i avisen.

Jeg kan stadig ikke se nogen forbedring. Dog opdagede jeg i torsdags, da jeg kom på et andet tidspunkt (17.30) til lysreguleringen ved Hold-An vej, at det var en grøn bølge. Når man kommer 20.00, er det stadig en »rød« bølge, altså man kører fra at have fået grønt, til at det slår om til rødt når man næsten er fremme ved Vestbuen.

Desuden tænker jeg om det ikke er muligt at få nogle bedre forhold ved cykelstien (Kildestien) som går fra Fuglehavevej til Ballerup Rideklub. Især strækningen hvor cykelstien går over i en almindelig grusvej, frem til asfalten ved Ballerup Rideskole er slem. Det er altid, undtaget om sommeren, meget vand, sand, grus og ler på vejen, så det er svært at komme frem, foruden det faktum at man, og cyklen, bliver meget beskidt.

Jeg ved, at I har en negativ indstilling til asfalt (bortset fra den nye supercykelsti, som ligger som en sort hugorm i landskabet), men den korte strækning fra stien til rideklubben kunne vel asfalteres? Om ikke andet så med grusfarvet asfalt, som findes f.eks ved Utterslev mose. Og hvis det heller ikke går, så i hvert tilfælde kunne man planere vejen, da det skråner en hel del til nordsiden.

Med håb om bedring!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *