Hårde sparekrav
Debat  Vi kan godt selv prioritere pengene skriver borgmesteren.

Ja det kan vi jo læse om i kommunens sparekatalog. som forælder til en handicappet datter bosiddende i Ballerup kommune må jeg sige at være rystet over de skrappe spareforslag, som regner ned over sårbare og svage.

En gang var vi forældre stolte og glade for at bo i Ballerup kommune, når det nu en gang faldt i vores lod at ønskebarnet ikke lige fik alle de evner eller den fysik, som er de fleste forundt.

Samtidigt med det ekstra arbejde at klare både et handicappet barn og et barn mere, passe et job, var jeg en forælder som også var med til at opbygge et samarbejde med Ballerup kommune om at give mit handicappede barn nogle af de samme muligheder, som hendes søskende.

Fritids/ungdomsklub, dagcenterplads, bofælleskaber. Jeg har brugt mange kræfter på dette arbejde, men har været så glad når det lykkedes. Tak for det Ballerup kommune!

Hvad sker der så nu…

Flere store besparelser rammer denne svage gruppe. En af dem er:

Dagtilbudet skal reduceres fra 4-5 dage om ugen til 2-3 dage om ugen.
Hvad skal min datter så lave i de ekstra dage i bofællesskabet? Se fjernsyn?

Hun er ikke i stand til at komme ud alene overhovedet og er heller ikke i stand til at få ledsagerordning. Der kommer vel ikke ekstra personale i bofællesskaberne, så er der jo ingen besparelse.

Mon I politikere tænker over hvad besparelserne kommer til at betyde.

Hvilke konsekvenser det får for personer i kommunen, som i forvejen slet ikke har de muligheder, som det bare er naturligt for andre at have.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *