En politipatrulje kørte til stedet. Det drejede sig om tre lettiske statsborgere, en 22-årig kvinde og to mænd på henholdsvis 28 år og 58 år.
Personalet forklarede, at de så tyvene putte sminke og parfume i en medbragt skuldertaske. Herefter forlod de butikken uden at betale, hvorefter en butiksdetektiv stoppede dem.
Alle tre blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De erkendte alle, og sagen blev afgjort med straksbøder.