Lørdag den 4. januar er der stor fødselsdagsfest i Skovlunde Center Syd. Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik fylder 20 år, og det skal naturligvis fejres med masser af sjov og hygge.
Klokken 11 starter fødselsdagsfesten med at borgmester Jesper Würtzen holder en lille tale. Derefter er der en rask lille auktion over nogle af butikkens ’’fund’’ – blandt andet nogle flotte pelse.
Der er selvfølgelig fødselsdagsboller og varm kakao til alle gæster, der kommer forbi.
Underholdning er der også sørget for med levende musik, lotteri og forskellige overraskelser og konkurrencer for både små og store. Alle er velkomne.