BSF-kvinder fik stryg i sidste grundspils-kamp
BSF-kvinder.jpg
BSF’s kvinder spillede deres sidste kamp i grundspillet på hjemmebane mod Kolding. Det gik ikke så godt. Foto: Privatfoto
Fodbold Lørdag den 19. marts spillede BSF’s kvinder sidste turneringskamp i 3F ligaen, hvor modstanderen var Kolding Q.

Det blev en svær start for BSF-holdet, da Kolding bragte sig foran i det 5 minut. BSF kom dog tilbage og i det 27 minut fik de hele 2 gode muligheder for at bringe balance i regnskabet, men den sidste skarphed manglede og holdet kunne gå til pausen nede 0-1.

Som tilfældet var i første halvleg, gentog gæsterne kunststykket og bragte sig yderligere foran med en hurtig scoring og mange troede herefter, at opgøret var afgjort.

Men BSF ville det anderledes og da Tanya Arngrimsen reducerede i det 68 minut lå mulighederne åbne. Men bedst som BSF havde fået godt fat, slog Kolding contra og bragte sig foran 3-1.

De sidste 16 minutter blev op af bakke for BSF. Kolding fik mere plads, BSF-holdet virkede modløse og tingene gik ikke deres vej og det straffede gæsterne ganske hårdt med at score yderligere 3 gange til slutresultatet 6-1.

Nu venter der nogle nervepirrende og spændende opgør om kvalifikation til 3F ligaen efter sommerferien og første udfordring er det første opgør mod Næsby Boldklub, der kommer på besøg i Ballerup idræts by den 9. april.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *