Pas på pengene, poder
9b_12.jpg
Nye ord på lystavlen i 9. b en ellers fredelig torsdag formiddag. Foto: Flemming Schiller.
Penge Som et led i den landsdækkende ’pengeuge’ fik 9.b på Hedegårdsskolen besøg af to bankrådgivere. De skulle give en række gode råd om økonomi og pengesager.

Klasseværelset var varmt og de to undervisere havde tændt for smartboardet, der klart og tydeligt havde nogle helt andre ord på skærmen end der plejer at være.

Ord som ’rente’ ’ÅOP’, ’gæld’ og ’lån’ flimrede fra skærmen og føg igennem klasselokalet i 9.b på Hedegårdsskolen denne torsdag formiddag. Godt nok var matematiklæreren også til stede, men hun sad nede bagest i klassen. De to undervisere var begge privatrådgivere i Danske Bank og formålet var klart. De unge skulle lære noget om økonomi.
Ikke fordi det var nogen form for reklamekampagne for en specielt bank, men fordi Finansrådet for tre år siden besluttede, at de unge skal lære om økonomi og hvad det indebærer at låne, og at have gæld.

Konsekvens ved gæld

»Vi vil ikke reklamere for nogen bank, det er slet ikke det, vores besøg handler om. Det handler om at afskrække de unge fra at tage dyre lån som kviklån, SMS-lån og den slags. Det er let og hurtigt og fristende, men det er rigtig dyrt. Det er jo meget populært at låne til en masse ting, men det kan hurtigt komme ud af kontrol. Derfor vil vi gerne fortælle de unge om, hvad konsekvenserne er ved at låne, når man ikke har nogen penge,« siger Ditte Carina Rasmussen og Cathrine Nielsen, der begge er privatrådgivere i Danske Bank i Ballerup.

Begge kunne konstatere, at eleverne havde gjort sig en del tanker om netop pengesager og de fleste havde da også en ganske snusfornuftig indstilling til økonomi. Direkte adspurgt var de fleste ikke klar til bare at låne ukritisk fra dyre, men hurtige lån.

»Vi fik en god snak om, hvad ÅOP og renter er og i det hele taget, hvad ting koster og hvordan man får råd til det,« siger Ditte Carina Rasmussen.

Opfordringen lød især til at spare op og være opmærksom på betingelserne ved et lån. Et konkret eksempel gik på en meget populær telefon blandt unge, der koster knap 6000 kroner, men som man ender med at betale 12.000 kroner af på og stadig betaler af på efter fire år, hvor de færreste har telefonen endnu.

Låner gerne ud

Men med al den afskrækkelse kunne bankfolkene jo risikere, at der slet ikke var nogen, der ville låne til noget som helst.

»Vi advarer mod dyre lån og mod at økonomien kommer ud af kontrol. Men i bankerne vil vi gerne låne penge ud, det er jo det vi lever af. Vi låner gerne ud til biler, boliger og andre ting.

Men vi er også interesserede i at folk kan betale tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi lærer de unge gode økonomivaner tidligt, for vi oplever indimellem unge, der er kommet i problemer fordi de har en masse dyre lån,« siger Cathrine Nielsen.

Klassen på Hedegårdsskolen virkede denne torsdag ganske fornuftige. Men en analyse fra Finansrådet viser rent faktisk, at gældssætningen begynder tidligt og omkring 54.000 unge under 30 år var i følge en 2014-opgørelse registreret som dårlige betalere i RKI. Mange er kommet i uføre netop på grund af de hurtige kviklån.

»Her i klassen er de stadig så unge, så de fleste har nogle forældre, der er inde over og styrer tingene. Men når de fylder 18 år, så ser vi ofte problemerne. De er impulsstyrede og de mange ting der lokker, gør det indimellem svært at modstå. På denne måde kan vi lære de unge i en tidlig alder, hvad gæld og lån betyder,« siger Ditte Rasmussen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *