Seks dømt for bande-skyderi i Skovlunde
Bander Kort før jul faldt der dom i en sag om drabsforsøg i Skovlunde. De unge blev idømt mellem seks og 12 års fængsel.

Seks personer i alderen 15 til 26 år blev den 18. december dømt til mellem seks og 12 års fængsel for et drabsforsøg, der fand sted i Skovlunde natten mellem den 2. og 3. marts i år.

De seks er fra banden Værebros Hårde Kerne (VHK) og skuddene var tiltænkt deres rivaler i Skovlundebanden Loyal To Familia (LTF). De tog dog fejl af lejlighederne og skød derfor mod nabolejligheden, hvor en far og hans syvårige datter lå og sov – ingen af dem blev dog ramt.

Retten i Glostrup kom frem til, at der var tale om drabsforsøg, og at angrebet var en del af den på det tidspunkt verserende bandekonflikt mellem VHK og LTF. Derfor var det muligt at hæve straffen med indtil det dobbelte efter bandepakkens særlige regler. Alle seks har anket dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *