Området omkring Måløv Idrætspark er forsømt
Debat  Hvad med Måløvs grønne områder? Det var overskriften på et læserbrev, der på alle måder gav et retvisende udtryk for de faktiske forhold - og tak for det.

Ja, hvor længe skal det roderi i det grønne bælte ved Måløvs Idrætspark fortsætte?
I mange år er området blevet mishandlet – det vil sige ikke vedligeholdt. For nogle år siden blev der tyndet ud i nogle buske, og affaldet blev ikke fjernet, det lå hen over de øvrige mishandlede og forkrøblede buske (den ansvarlige i kommunen kunne ikke findes).

Forskellige forvaltninger og afdelinger har i flere år diskuteret hvis ansvar det var at passe området, og ingenting skete.

Resultatet efter den store storm i vinter er, at der er kommet endnu mere til at ligge og flyde. Det vil da være skønt om der endelig blev noget ryddeligt at se på, og lad så bare de friserede og flotte anlæg være i boligområder og park.

Et forslag om en total renovering af området der stammer fra 1960, til sin oprindelige form blev ikke godkendt. Det kunne ellers pynte på det. Men desværre må vi blive ved med at se på et ikke kønt område – eller skal vi?

1 kommentar om “Området omkring Måløv Idrætspark er forsømt”

  1. Karen Antonsen siger:

    Fint indlæg af Gustav!
    Hvor er det dog bare ærgerligt at der ikke er nogen fra kommunen der reagerer.
    Jeg har desværre erfaret at problemer som disse, gerne ties ihjel af kommunen 🙁
    Trist at se at de grønne områder i hele Ballerup Kommune bare skal have lov til at vokse vildt, samt lade væltede træer, ødelagte buske, skrald osv blive liggende till evig tid og skæmme vores ellers dejlige områder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *