Ballerup Gymnastik Forening gjorde sig godt bemærket ved at vinde to guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje.
I Rekrutrækken (10-13 år) gik nyoprykkede Alma Sofie Pedersen til tops og vandt det sjællandske guld foran klubkammeraten Marie Meinholt-Pedersen, efterfuldt af Asta Seneca fra Ølstykke GF. Amalie Bojsen og Bianca Rosenlund blev henholdsvis nummer 12 og nummer 21.
Hos juniorerne tog 12-årige Isabella Vejby Schultz hele den fyldte sportshal med storm og fik dagens højeste karakter i alle sine serier med henholdsvis tov, tøndebånd, bold og køller. Isabelle kunne derfor stolt gå hjem med guldet om halsen.
I Senior andendivision præsterede Nathalie Kloth to flotte serier, der rakte til en bronzemedalje. Laura Smedegaard deltog med fire serier i Senior førstedivision og placerede sig på sjettepladsen.
Den 2. april dystes der i Taastrup Idrætshaller om Sjællandsmesterskab hos de individuelle Minipiger samt RSG grupper.