Kammeraterne fra det danske spastikerlandshold i fodbold, CP-landsholdet, lagde vejen forbi Ballerup for at spille træningskamp med fodboldkammeraterne fra BHIC.
Kampen var et led i den sidste forberedelse til en landsholdsturnering i april i Irland som CP-landsholdet skal deltage i.
Men det var et lidt amputeret BHIC-hold, der løb på banen i Ballerup, da mange af spillerne rent faktisk også er på CP-landsholdet – og derfor havde skiftet klubtrøjen ud med den rød-hvide landsholdstrøje i dagens anledning.
Men trods dette klare BHIC sig med hjælp fra andre spillere samt to trænere rigtig godt.
»Det var en spændende kamp som BHIC førte 4-0 ved pausen. Efter pausen vendt det hele op og ned. CP landsholdet viste høj moral og kæmpede sig flot tilbage i kampen som endte 4-4 er godt resultat for begge parter og en god figur for landsholdet inden afgang til Irland,« fortæller Daniel Laursen, der er formand for fodbold i BHIC.
Galleri: Billeder fra kampen