Inklusionen tager pusten fra lærerne
Inklusion-COLOURBOX-copy.jpg
Lærerne er slet ikke uddannet til at håndtere de mange forskellige elever med særlige behov, som sidder i enhver folkeskoleklasse i dag. Foto: Colourbox
inklusion Flere lærere er ved at knække nakken på inklusionsopgaven. Der mangler hænder til at løfte opgaven, lyder det fra lærerforeningen.

For en måned siden bragte lærernes fagblad Folkeskolen en artikel om en klasse på Måløvhøj Skole afdeling Østerhøj. I artiklen stod klassens lærere frem og fortalte om de enorme udfordringer de havde med inklusion.

Lærerne havde stort set droppet klasseundervisningen, fordi der simpelthen var for mange elever med særlige behov – hvilket umuliggjorde en samlet, fælles undervisning af klassen. I stedet måtte de dele klassen op, så mange elever sad alene eller i små grupper. Ligesom de brugte utrolig meget tid på bare at få ro og koncentration i klassen.

Lærerne ønskede mere tid og flere hænder, men også mere hjælp og støtte fra ledelsen og kommunen – at man lytter til lærernes bekymringer og tager dem alvorligt.

Et generelt problem

I kølvandet på artiklen lavede TV2 Lorry et indslag med forældrene fra samme klasse. De var lige så frustrerede som lærerne og fortalte, at de havde skreget på hjælp i årevis.

I indslaget medvirkede også skolens leder Peter Haldor Hansen, som forsikrede at der blev taget hånd om det og fastslog, at der ikke er et generelt problem med inklusion på skolen.

Den fremlægning står han dog rimelig alene med, da både forældre, lærere og skolens tillidsrepræsentant kan fortælle om mange andre klasser med samme problemer – både på Østerhøj og i kommunens øvrige skoler.

»I rigtig mange indskolingsklasser over hele landet kan du se det samme som her på skolen. Det er et generelt problem. Inklusion er svært, og vi har den økonomi til at drive skole for, som vi har. Vi er blevet 20 procent færre lærere i Ballerup Kommune, og vi skal undervise flere timer. Det går ud over to-lærerordningerne – den holddannelse vi tidligere har haft med to lærere i klassen, og det betyder, at man står alene med klassen,« sagde Østerhøjskolens tillidsrepræsentant Lisbeth Blaabjerg Kruse til Folkeskolen.

Ikke enestående

I Ballerup Lærerforening kommer kritikken fra Østerhøjskolen ikke bag på formand Morten Refskov.

»Det er ikke et særtilfælde. Du vil kunne se nøjagtig samme problemer i mange andre klasser i Ballerup,« siger han og understreger:

»Jeg vil ikke kalde det normen, men det er bestemt heller ikke et enestående eksempel.«

Morten-Refskov2-copy

Også han peger på manglende ressourcer – der er simpelthen ikke nok hænder til at løfte inklusionsopgaven i kommunens folkeskoler.

»Faktum er, at der de senere år er blevet skåret kraftigt ned på antallet af lærere samtidig med at arbejdet er blevet sværere. Og vi står nu i en situation, hvor vi ikke har det fornødne antal hænder til at løse undervisningsopgaven,« siger Morten Refskov og fortsætter:

»To-lærertimer, observationsklasser, støtteordninger og forebyggende specialundervisning er barberet ned til et minimum, og derfor vil du kunne finde mange fortællinger, der ligner den fra Østerhøj.«

Den største udfordring

Lærerformanden er bekymret over udviklingen og mener at inklusion er folkeskolens største udfordring:

»Inklusionsstrategien har været direkte årsag til, at arbejdsmiljøet på skolerne er blevet mere belastet. Lærere stilles i afmagtssituationer, som de hverken har redskaberne til eller mulighederne for at løse,« siger Morten Refskov.

Han oplever at lærerne føler sig splittede, da de skal opfylde mål som stritter i vidt forskellige retninger:

»Lærerne skal både undervise på et højere fagligt niveau og samtidig sørge for at klassens fællesskab kan rumme inkluderede børn med vanskeligheder – og her snakker vi altså børn som for 10 år siden var berettiget til vidtgående specialundervisning. De mål opleves som modsatrettede for lærerne,« siger han.

Et af de største problemer i forhold til inklusion er, at lærerne slet ikke er uddannet til at håndtere de mange forskellige elever med særlige behov.

»Det er som om strategien har været at visitere børn med særlige behov til billigere undervisning og så bare håbe på, at lærerne nok med tiden opbygger den viden og erfaring der skal til for at håndtere disse børn i folkeskolen. Men det er jo utopi – ikke mindst fordi der tilføjes stadig flere børn med mangeartede og særlige behov i klasserne. Man kan sige, at der er tale om kronisk utilstrækkelige rammer for inklusion,« siger Morten Refskov, der opfordrer politikerne til at tilføre flere ressourcer til skolerne så der kan ansættes flere lærere.

»Jeg noterer med stor tilfredshed, at kommunen det seneste år har taget gode initiativer på området, men det korte af det lange er altså, at der mangler hænder til at løfte opgaven. Systematisk og grundig visitation samt efteruddannelse er vigtigt, men vi kan ikke alene organisere og uddanne os til at kunne håndtere inklusionopgaven kvalificeret. Der er grænser for, hvad selv den mest velforberedte, pligtopfyldende og engagerede lærer kan overkomme og rumme i en undervisningssituation,« siger han.

Læs også: ‘Lærer: Vi kan ikke være det bekendt’

 

Har du en historie om inklusion?

Ballerup Bladet sætter fokus på inklusion i de lokale folkeskoler. Har du en god fortælling, et tip eller bare en kommentar til emnet, så send den til os på mail: red@ballerupbladet.dk. Vi vil meget gerne høre både godt og skidt – stort og småt. Så skriv endelig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *