Svar til Helle Tiedemann
Debat Kære Helle Tiedemann. Når jeg med rette kalder dit indlæg for perfidt og personligt, så er det fordi du beskylder mig for at lyve om flygtningeantallet, som du så åbenbart var uvidende om, men som jeg kendte, fordi jeg ligesom dig sidder i økonomiudvalget.

Så undrer du dig over, at jeg blander flygtninge- og migrant-problematikken sammen. Til det kan jeg kun sige, at du endnu engang ikke har styr på fakta.

Så sent som ved kommunalbestyrelsesmødet i mandags, oplyste borgmesteren hvilke typer ’’flygtninge’’, vi modtog i kommunen sidste år. Og der blev oplyst at det ikke kun var flygtninge fra det krigsramte Syrien, men i høj grad også migranter fra Eritrea, Somalia, Iran og Irak. Mig bekendt er der ikke krig i disse lande, og derfor er disse mennesker ikke flygtninge men migranter.

Der er tale om mennesker som har betalt menneskesmuglere mange penge, for at komme igennem syv lande, for at komme op til Danmark og nyde godt af den danske velfærd, en velfærd som kun kan blive på bekostning af: Vores børn’s lærdom og pasning, vores ældres pleje og omsorg, eller mangel på samme skulle jeg nok hellere sige, vores handicappede, syge og svages velfærd, samt yderligere boligmangel i Ballerup Kommune.

Så spørger du igen, hvorfor vi i Dansk Folkeparti ikke vil støtte op om, at Ballerup skal være UNICEF by 2017. Til det skal jeg endnu engang svare:

Vi ønsker ikke at bruge 500.000 kroner på administration, i forbindelse med at Ballerup skal markedsføre sig som UNICEF by ude i den store verden, samtidig med at vi sparer på den borgernære velfærd og administration på rådhuset, det hænger i vores verden ikke sammen!

For vi ønsker først og fremmest en ordentlig og værdig velfærd til vores egne borgere, før vi hjælper migranter fra alverdens fattigste lande, til en bedre velfærd i Danmark end hvor de kommer fra.

Og vi kan trods alt ikke brødføde og flytte hele den afrikanske og mellemøstlige verden til Danmark – og integrere den til danske forhold – uden det får konsekvens for den almindelige danske borgers velfærd og kultur.

2 kommentarer om “Svar til Helle Tiedemann”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Lone.

    Jeg er ikke i stand til at sige Dig imod. ??

  2. Irene Jørgensen siger:

    Kære Lone Madsen.

    Man må lade dig, at du er ihærdig i dine forsøg på at få Helle Tiedemann til at fremstå utroværdig. Men men men….. Før du fortsætter med at hævde, at Helle Tiedemann ikke har styr på fakta, så skulle du måske selv se at få samme – altså styr på fakta.

    I ovenstående indlæg fremgår det med al tydelighed, at du kun mener, at folk fra Syrien er flygtninge. Det er jo ikke korrekt. De øvrige “migranter” du henviser til som kommer fra eksempelvis Irak, Iran og Eritrea, og de har altså også flygtningestatus, og vi kan ikke som kommune selv bestemme, hvilke lande vi vil modtage flygtninge fra, men faktum er, at de 72 personer vi skal modtage i år, alle har fået asyl og har flygtningestatus, og det er dem vi skal indkvartere. Du skriver, at der dig bekendt ikke er krig i andre andre af de ovenstående lande end Syrien. Her må jeg igen bede dig om, selv at få styr på fakta. Eritrea har været i væbnet konflikt i årevis, og med hensyn til Iran og Irak så flygter folk ikke kun fra krig, men også fra forfølgelse pga. politiske og religiøse overbevisninger samt pga. forfølgelse grundet seksuel orientering.

    Der er ingen, der har bedt os “at brødføde hele den afrikanske og mellemøstlige verden”. Vi er blevet pålagt at modtage 72 personer, som meget gerne skulle blive i stand til at brødføde sig selv.

    Med hensyn til din påstand om, at de har betalt menneskesmuglere for at komme her og nyde godt af den danske velfærd, så har du igen ikke styr på fakta. Du skulle tage at møde op, når der er mulighed for dialog med disse mennesker, men de arrangementer, som du har været inviteret til, har du ikke deltaget i. De fleste af disse mennesker, som du åbenbart mener kun kommer for at nyde godt af det danske velfærdssystem, kommer faktisk ikke fra U-lande, men fra veletablerede velfungerende hjem, som de grundet krig og/eller forfølgelse har måtte flygte fra, og ja flere har betalt penge til menneskesmuglere. Det er frygteligt, at noget sådant finder sted, men de gør det af nød – for at komme i sikkerhed, og ikke fordi de gerne vil betale overpriser for at komme hertil og nasse på det velfærdssamfund, som dine partifæller på Christiansborg, iøvrigt er godt igang med at underminere sammen med de øvrige partier i blå blok.

    Jeg ved godt, at det vil være håbløst, at få dig til at få et mere nuanceret blik på situationen, men det mindste man kan bede om er vel, at du, før du beskylder andre for ikke at have styr på fakta, faktisk gør dig den ulejlighed selv at få det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *