Sikkerhed på Kratvej
Debat På sidste kommunalbestyrelsesmøde var punkt 16 en trafiksanering af Kratvej. Efter adskillige borgermøder om trafikale løsninger på blandt andet den utrygge skolevej til Måløvhøj skole, de mange børn der cykler og går til skole, krydsning af Kratvej med videre, er der nu fundet en løsning som tilgodeser denne utryghed.

Der etableres et fodgængerfelt og et ’Toronto anlæg’ samt indsnævringsheller, der skal fungere som busperroner. Derudover udlægges brostensbelægning på en hævet flade. En god æstetisk løsning, der matcher området i øvrigt.

Stor ros til administration og TMU for denne løsning, der er kommet i stand ved dialog med borgere, skole, institutioner og kirken.

Det bliver spændende at se projektet færdigt til efteråret, til glæde for vores svageste trafikanter.

3 kommentarer om “Sikkerhed på Kratvej”

  1. Martin Edens siger:

    Kunne være interessant om man så også ville tage sig sammen til at færdiggøre anden etape af saneringen af Klakkebjerg, ved den anden afdeling af Måløvhøjskole.

    Men det har vel lange udsigter.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Det er vel ikke kun et spørgsmål om at tage sig sammen. Tænker at der også er et økonomisk element?

  3. Martin Edens siger:

    Karsten,

    er overhovedet ikke i tvivl om at der er et sikkert meget stort økonomisk incitament, men problemstillingen er at det er som om dette projekt har forputtet sig i TMU’s gemmer og at ingen vil anerkender at kommunen i sin tid selv lagde op til den fremlagte løsning.

    Hvem ejer projektet og hvem løber med bolden ?

    /Martin

Skriv et svar til Martin Edens Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *