Parkering ved Ballerup Bibliotek
Debat Jeg har tidligere skrevet indlæg om parkering ved byens hovedbibliotek, som er intet mindre end en skandale. Nu har man oven i købet spærret for de sølle to handicappladser.

Da jeg første gang besværede mig i avisen over problemet, blev jeg ringet op af Tom Nielsen og fik en sludder for en sladder. Jeg brokkede mig på alle trafikanters vegne og ikke bare for de handicappede.

Nu skal Banegårdspladsen laves om, men bliver »problemet« derved afskaffet?

Her er vist brug for en kreativ byplanlægger. Findes en sådan? Måske ikke i Ballerup.

1 kommentar om “Parkering ved Ballerup Bibliotek”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Du har helt ret, Anny.

    Det er som om at kommunalbestyrelsen med djævlens vold og magt, vil forhindre handicappede i at besøge vor bibliotek.

    Det går stadigvæk over min fatteevne hvorfor denne rædsel af et mad-skur absolut skulle placeres hvor de tidligere handicap parkeringer, så forudseende var placeret umiddelbart ud for døren til biblioteket. ???

    Og nu har samme kloge hoveder set sig gal på den godt fungerende stationsplads, der nu skal indskrænkes til det ufremkommelige, og give plads til en park. ???
    Som om nogen fornuftige mennesker ville kunne syntes om at sidde og nyde udflugtskurven midt i det støj og forureningshelvede, som sådanne stationspladser altid er. ??

    Af og til håber jeg på at blot eet fornuftig, fremadskuende menneske er at finde på Ballerup rådhus, der kan tage hele idiotien om indskrænkningen af vor stationsplads plus indskrænkning af Ballerup Bouleward ved Skovlunde op til fornyet og kølig overvejelse. ??

    Det virker som om at “indskrænkning” er det nye trend på rådhuset. ??

    Jeg håber blot at samme mantra ikke gælder oppe i hovederne på de bestemmende på institutionen. ??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *