Ensartet struktur skal gøre tingene endnu bedre
Debat Kære Michele Grøntved. På vegne af forældrebestyrelsen i Børnehuset Nord- og Sydpolen havde du i sidste uge et læserbrev i avisen om forslaget til en ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune.

Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at forslaget absolut ikke er en kritik af den måde, som institutionerne bliver drevet på i dag. Forslaget udspringer af et ønske om at gøre tingene endnu bedre.

I Ballerup Kommune har vi en ambition om et skabe sammenhængende forløb for børn fra 0 til 25 år, og det mener jeg, at en ensartet struktur på skole- og dagtilbudsområdet kan bidrage til.

Distriktsinstitutionerne vil fortsat have en bestyrelse, og hvordan sammenhængen mellem bestyrelse og husråd skal være, så vi sikrer forældrenes indflydelse, skal vi finde ud af sammen med jer i løbet af foråret, hvis ledelsesstrukturen bliver endeligt vedtaget.

Som forældre vil I fortsat kunne møde den pædagogiske leder, der er ansvarlig for den daglige drift i institutionen. Lederen vil have fuld ledelsestid og færre udgående opgaver og dermed mere tid til at være tæt på forældre og medarbejdere.

Det er også vigtigt for mig at pointere, at der ikke er nogen udgift eller besparelse forbundet med forslaget. De 55 nuværende lederstillinger er finansieret med lederlønpuljen suppleret med en sum fra pædagoglønpuljen. I forslaget til ny ledelsesstruktur vil den sum, der bruges til ledelse fra pædagoglønpuljen, blive mindre, så der bliver løn til flere pædagoger.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *