Fem medaljer til svømmerne
svømmebillede-copy.jpg
Næsten hele Triton-holdet, som var med ved DM på kortbane for de ældste årgangssvømmere. Foto: Privatfoto
Svømning Ved DM på kortbane for de ældste årgangssvømmere på Bellahøj Svømmestadion var Triton Ballerup flot repræsenteret med et stort hold på 18 svømmere - piger årgang 01-02 og drenge årgang 00-01.

Svømmeklubben tog i alt fem medaljer med hjem til Ballerup – to guld, to sølv og én bronze.
Mikkel S. Hansen var den hurtigst svømmende og han fik tre individuelle medaljer; sølv i 100 og 200 meter bryst og bronze i 100 meter butterfly. Herudover tog han sammen med Niels Paulli Sparholt, Mads Raaby Jensen og Johan Joensen tillige to guldmedaljer hjem i holdkap.

Stævnets første holdkap i 4 x 200 meter medley blev vundet med ni sekunder ned til andenpladsen, hvilket er en evighed inden for svømning. Og stævnets sidste holdkap i 4 x 100 meter holdmedley blev også vundet helt suverænt med tre sekunder ned til nummer to.

Hertil kan tilføjes, at både drengene og pigerne fik en fjerdeplads i holdkappen 4 x 200 fri og pigerne yderligere en fjerdeplads i 4 x 100 fri.

Samlet set blev det til i alt 15 individuelle top 10 placeringer fordelt på seks svømmere. Et meget flot resultat som både klubben og trænerne kan være stolte af.

Næste store stævne er sommerens DM på langbane, der finder sted i juni i den nye Herning Svømmehal.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *