Vi holder øje med sprøjtehuset
Debat Svar på læserbrev: I Ballerup Bladet udtrykker Frank Vestskov bekymring for det gamle sprøjtehus i Skovlunde og spørger til, hvis ansvar det er.

Som tidligere oplyst hører sprøjtehuset, der i øvrigt ikke er fredet, ganske rigtigt under Ballerup Kommunes ejendomme.

Da Gammel Skovlunde Bylaug for et par år siden bad om lov til at gennemføre en renovering og istandsættelse af sprøjtehuset med henblik på udstillingsformål, blev der lavet en aftale herom.

Siden har vi givet initiativtagerne god tid til projektet og tilbudt at hjælpe dem med det. Kommunen har også løbende holdt øje med huset og vurderer, at det ikke er ved at falde sammen.

Men vi vil følge op med initiativtagerne, og hvis de ikke kan samle frivillige eller ikke magter opgaven, vil vi hjemtage vedligeholdelsen igen.

Læs også Frank Vestskovs læserbrev om sprøjtehuset her: ‘Løber fra ansvaret’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *