Politi uge 7
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:

To tyve i bussen

Tirsdag den 16. februar blev en 90-årig kvinde udsat for tyveri i en bus.

Den 90-årig var i tidsrummet 11.15 til 12.30 stået på bussen fra Ballerup Station til plejehjemmet Rosenhaven i Skovlunde. To kvinder stillede sig meget tæt på den 90-årige kvinde i bussen, og hun opdagede efterfølgende at hendes pung var blevet stjålet.

De to kvinder beskrives som: A: Kvinde, anden etnisk udseende end dansk, 20-30 år, almindelig kropsbygning, langt sort hår, havde meget make-up på, talte dansk med accent og medbragte et sort/hvid-ternet indkøbsnet.

B: Kvinde, anden etnisk udseende end dansk, 20-30 år, almindelig kropsbygning, langt sort hår, havde meget make-up på.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

 

Villaindbrud i Ballerup

Torsdag den 18. februar mellem kl. 17.15 og 19.30 var der indbrud i en villa på Broens Kvarter. En ukendt gerningsmand havde brudt terrassedøren op og stjal bl.a. smykker og kontanter.

 

Villaindbrud i Måløv

Torsdag den 18. februar mellem kl. 07.45 og 20.15 begik en ukendt gerningsmand et indbrud i en villa på Kratlodden. Gerningsmanden brød et soveværelsesvindue op og stjal bl.a. ure.

 

Tyverier i Ballerup Centret

Flere gange i løbet af ugen har der været tyverier fra kunders tasker i Ballerup Centret. En 56-årig kvinde fik stjålet sin taske torsdag morgen omkring klokken 9 og lørdag den 20. februar fik en 47-årig kvinde og en 76-årig kvinde stjålet deres punge fra deres tasker i løbet af eftermiddagen.

Der er ingen spor af tyven, men alle opfordres til at passe på deres punge ved ikke at have tasker åbne eller gå med punge synlige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *