»Jeg tror ikke, at computerne overtager verden«
Dansk_Datahistorisk_Forening56.jpg
Finn Verner Hansen er formand for Dansk Datahistorisk Forening, der nu har mere end 400 medlemmer på landsplan. Finn har selv arbejdet med IT i mange år og har bibeholdt interessen for computerens historie. Foto: Flemming Schiller
historie I kælderen under kulturhuset Tapeten gemmer der sig et stykke danmarkshistorie. Her holder Dansk Datahistorisk Forening til midt i en datalogisk tidslomme.

Egentlig er det bare plastic, metal og glas. De er helt døde og kan intet andet end at samle støv. Men alligevel er de mange støvede og let gulnede plastickasser noget af det vigtigste, der er sket i verdenshistorien. Når man træder ind i det store kælderlokale under Tapeten i Ballerup, tårner de sig op på reol efter reol.

Galleri: Billeder fra vores besøg

De gamle computere og servertårne. Sorte skærme uden digitalt lys, gamle hakkebrædder af tastaturer, hvor tusindvis af kommandoer i en ikke så fjern fortid er blevet tastet ind og de gamle plastickasser, hvor en rund metalplade eller en kvadratisk plasticdiskette har givet liv og lys i den tændte skærm.

I mange af de stumme plasticklodser har der suset millioner af et-taller og nuller rundt og konverteret dem til vigtig information, beregninger og dokumenter, der har betydet glæde, sorg og dramaer.

Nørderi og nostalgi

Vi er i Dansk Datahistorisk Foreningens lokaler, i kælderen under Tapeten, hvor foreningen har holdt til i mere end ti år. Lokalerne er betydeligt mindre end de plejer at være, fordi Ballerup Kommune har inddraget noget af lokalet til kommende skydebaner. Derfor leder foreningen efter nye lokaler, helst i Ballerup, for det er her, foreningen helst vil være.

»Ballerup er jo en slags Silicon Valley, så det giver mening, at vi holder til her. De fleste af vores medlemmer kommer fra Storkøbenhavn, så vi vil helst blive her i området,« siger Finn Verner Nielsen.

Han er formand for Dansk Datahistorisk Forening, der rummer 400 medlemmer på landsplan. En håndfuld samles en gang om ugen i kælderen med de mange computer-lig på hylderne. Her samles de mest dedikerede nørder til snak og udveksling af nostalgi, men også for at dokumentere IT-historien i Danmark gennem de sidste 100 år og endda få nogle af de gamle computere til virke igen. For at give lidt mere liv til de uddøde computere.

Støvet og fascinerende

Vi vandrer ned gennem lokalet og på den ene side står der reoler fyldt med bøger om EDB. Gamle bøger fra 70’erne og 80’erne om alt fra gamle programmeringssprog som Basic og Comal 80 til dystre fremtidsromaner om en computerstyret virkelighed.

Ellers ser man kun computere så langt øjet rækker. Små, store, Apple, IBM, Norsk Data, Commodore og mange andre står side om side og vidner om, hvor hurtigt tiden egentlig går.
Sidste nye skrig-computere som jeg har arbejdet med for ikke mange år siden, står nu som overflødige oltidslevn, kun som genstand for historisk og nostalgisk interesse.

Dansk_Datahistorisk_Forening2

Endnu ældre computere fra 80’erne og 70’erne blander sig, og længere inde i rækkerne på dinosaur-kirkegården støder vi på dele af simple datamater fra 1950’erne og 1960’erne.
De ældste eksemplarer af elektronik er faktisk regnemaskiner og hulkortmaskiner fra 1920’erne, længe inden nogen vidste hvad en datamat, computer eller internet var.

Men selv det kan virke som en tidslomme og lidt støvet, så er det også fascinerende. Det vidner den stigende medlemstilgang også om i foreningen.

I dag er tre medlemmer mødt frem. Udover formanden er der også Poul Testmann og Henning Lindholm, der rent faktisk fik ideen til foreningen i 1989. De er alle i pensionistalderen og har alle arbejdet med EDB på nogle af de hæderkronede danske datavirksomheder som Regnecentralen og DDE.

Også for de yngre

Men foreningen er ikke kun for pensionerede nostalgikere. Medlemsskaren spænder fra folk omkring de 30 år til folk midt i 80’erne.

»Medlemmerne er for det meste folk, som enten har arbejdet med IT eller arbejder med det og som har stor interesse for det. Vi hygger os, men vi samler også dokumentation og vores mål er at indrette et decideret museum. Vi har fået en del donationer fra både private og forskellige foreninger og virksomheder og vi er efterhånden godt dækket ind med computere og andre ting fra 1920’erne og frem til omkring 2005. Hvis tingene er mindre end ti år gamle, så er de ikke relevante for os« siger Finn Verner Hansen, der med turen igennem de overfyldte lokaler fremviser en eksorbitant stor viden om datahistorien.

»Der er sket en enorm udvikling i de seneste 30-40 år. Det meste af det vi har samlet her, i hvert fald af ældre dato, har samlet set mindre datakraft end en moderne smartphone. Vi har en del af den første DASK-computer fra 1958 stående. En moderne telefon er 100.000 gange hurtigere. Vi har tonsvis af gammelt udstyr. I dag fylder og vejer det jo ingenting. Det er jo helt utroligt. Det er jo en spændende historie, som man bliver grebet af,« siger Finn Verner Hansen, som sammenligner sin passion med folks passion for frimærker, biler eller mange andre hobbyer.

En af de største opfindelser

Ifølge medlemmerne handler fascinationen om, at en opfindelse på relativ kort tid har fået så gennemgribende betydning for nutidens samfund.

»EDB er måske ikke den største opfindelse i verdenshistorien. Men det er i hvert fald i top fem. IT er jo alle vegne i dag og vores samfund kan ganske enkelt ikke fungere uden IT. Så på den måde er IT vel i liga med opfindelsen af hjulet og den slags,« siger Finn Verner Hansen, der med stolthed viser nogle gamle hulkort og regnemaskiner fra 1920’erne og 30’erne frem.

Dansk_Datahistorisk_Forening24

Medlemmerne erkender, at foreningen handler om nostalgi, men kan også se, at interessen er stigende og at de har en vigtig rolle i at bevare og dokumentere den udvikling, der er sket på det teknologiske område i de sidste 100 år.

»Vi har ingen forpligtelse til at beholde alle de her ting. Vi sorterer ud i tingene og vi vurderer altid, om vi kan bruge det. Når vi får en henvendels fra en privat, så besøger vi ofte folk. For selvom de tilbyder os en maskine, som vi har i forvejen, så kan det jo godt være, at de lige har noget andet, som vi kan bruge. Det er som antikviteter. Det er historie, som ikke bare må forsvinde og nu forsøger vi også at gøre det hele lidt mere levende ved at få nogen af maskinerne til at virke. Men for os er det jo også ganske levende, fordi vi mødes og hygger og snakker om tingene. Så vi er en officiel forening, der dækker hele landet, men vi er også en hobbyklub,« siger Finn Verner Hansen og åbner et gammel skuffemøbel af træ, hvor de små udtræksskuffer bugner af små dimser, der skal fungere som en slags reservedelslager.

Der er ingen tvivl om, at man skal vide noget om computere for at få de gamle maskiner til at virke med de mange små dimser.

Mangler lokaler

Men der er også lidt malurt i bægeret. For som nævnt er foreningens lokaler skrumpet betydeligt. Foreningen får ingen økonomisk støtte, og lever af donationer og kontingent. Men Ballerup Kommune har i de sidste mange år stillet lokalerne gratis til rådighed.

Nu skal de bruges til andre formål og derfor har kommunen varslet, at foreningen nok snart må ud. Ud for at finde lokaler i den ’virkelige verden’ hvor markedsleje og udbud og efterspørgsel regerer. Det kan foreningen nok ikke betale.

»Vi håber, at der er nogen, der kan skaffe et lokale til en billig penge. Vi vil jo helst blive i Ballerup eller i hvert fald i Storkøbenhavn. Men priserne er jo ret høje her. Vi har et stort logistisk problem med at flytte de mange ting langt væk, så vi håber, at vi kan finde egnede lokaler i nærheden,« siger Finn Verner Hansen, mens vi går en sidste runde blandt de mange digitale klenodier fra dengang verden var lidt mindre af lave.

Ingen dyster fremtid

Et spørgsmål trænger sig på til sidst. En så datainteresseret mand, der står i spidsen for en ’udstilling’, hvor man med egne øjne kan se den enorme udvikling, computeren har gennemgået på relativt kort tid, har vel også gjort sig nogle tanker om fremtiden. Han har endda læst nogle af de dystopiske romaner og set ditto film om en fremtid, hvor computerne overtager verden og gør mennesket til slaver eller udrydder dem. Tror han på den dystre fremtid?

Finn Verner Hansen er ikke nogen pessimist – måske fordi han stadig ser ’datamaterne’ som et værktøj og hjælpere og som er omgivet af udslukte vidundermaskiner, der nu bare er en bunke livløs plastic.

»Jeg tror ikke, at computere vil kunne erstatte den menneskelige kreativitet. Eller følelser. Man kan skabe mange kunstige ting og mange rutineopgaver vil efterhånden forsvinde over til maskinerne. Men jeg tror ikke, at computere overtager verden eller kommer til at styre os – i hvert fald ikke i min tid,« smiler han.
Dansk_Datahistorisk_Forening37


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *