Borgerne bød ind med idéer om værdighed
værdighedspolitikken-2-copy.jpg
ældre Lørdag var omkring 40 borgere mødt op for at deltage i kommunens første workshop om værdighedspolitikken.

Hvad er værdighed? Og hvordan sikrer vi mest muligt af den i fremtidens ældrepleje og -omsorg?

Lørdag var omkring 40 borgere mødt op for at komme med deres input og idéer til emnet, da Ballerup Kommune holdt den først af to workshops, som skal hjælpe kommunen med at lave en ’værdighedspolitik’.

Og gode idéer og tanker var der nok af – efterhånden som de blev fundet frem i de fremmødtes hjerner, blev de noteret på små sedler og sat sammen på kryds og tværs under nogle på forhånd valgte overskrifter som for eksempel ’livskvalitet’, ’selvbestemmelse’ eller ’mad og ernæing’.

I løbet af de to timer, som workshoppen varede fik de fremmødte skrevet en masse idéer og tanker ned – og dermed sat deres fingeraftryk på den kommende politik.

En bunden opgave

Det er første gang, at Ballerup Kommune laver en ’værdighedspolitik’. Det er en bunden opgave som samtlige kommuner i landet er blevet pålagt som en del af finanslovsaftalen for 2016. I aftalen er der på landsplan afsat en milliard kroner ekstra årligt til initiativer, der understøtter udbredelsen kommunernes værdighedspolitik.

Det betyder at en del af de idéer, som deltagerne kommer med på denne og den næste workshop, kan ende med at blive til konkrete projekter eller tiltag, som får bevilliget penge fra føromtalte milliard.

Lørdagens workshop var den første af to, og næste workshop finder sted lørdag den 27. februar klokken 13 til 15 på Ballerup Rådhus. Alle er velkomne og har man ikke mulighed for at deltage, kan man stadig sende sine idéer på mail til vaerdighedspolitik@balk.dk.

værdighedspolitikken-(1)-copy værdighedspolitikken-(3)-copy værdighedspolitikken-(4)-copy


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *