Skovlunde Bypark er bestemt ingen losseplads
Debat Kære Gert. Vi rydder selvfølgelig op, der hvor snestorm og orkan har lagt træer og buske på tværs af stier og veje. Og vi rydder selvfølgelig også op, hvor der står træer med af knækkede grene eller flækkede stammer, som kunne udgøre en fare for dem, der færdes på vores grønne områder.

Denne gang har vi prøvet at rydde op på en lidt anden måde. Det der er ”affald” for os mennesker, er fantastiske leve- og fødesteder for planter og dyr. En lang række insekter, sommerfugle og biller har brug for det døde ved der ligger tilbage på jorden.

En række sjældne dyrearter for eksempel sommerfugle bliver stadig færre i den danske natur. I den moderne drift af grønne arealer og parker bliver langt det meste ved brugt til flis, der bruges til varme- eller el produktion. I statsskovene skal 10 procent af de gamle stammer/grene efterlades for at øge biodiversiteten. Danmark er internationalt forpligtiget hertil. Ellers kan vi jo heller ikke forlange at andre skal passe på for eksempel regnskoven og tigeren.

Kommunen vil bruge de knækkede træer, grene og kviste til at skabe lidt ”vildnis” i udvalgte små-områder, ved at efterlade nogle træstammer og kvasbunker imellem bestående træer og buske, hvor de ikke skæmmer eller hindrer en dejlig tur i det grønne – vi gør det vildt med vilje.

Også i Skovlunde Bypark gik det hårdt ud over træer og buske. Vi har ryddet stier, fjernet farlige grene og ryddet plænerne. Skulle der så ikke kunne blive en lille smule plads til de andre brugere?

I de nu skabte ”vildnis” kommer der meget snart hindbær og brombær til glæde for de besøgende. Desuden er disse vildnis et godt værn for for eksempel pindsvin, der kan være i fred for løse hunde.

Helt sikkert er det, at der kommer en masse ”krible-krable” af insekter, og hvor der er mange insekter, kommer der mange småfugle – både for at bygge rede og for at finde føden.

Jeg håber at du på denne baggrund vil glæde dig over denne lille støtte til naturen, selv om den i dine øjne ser ”lidt rodet ud”. Øget fugleliv bliver noget af det første du kan se frem til. Vi bestræber os i hvert fald på fortsat at levere pænt vedligehold overalt.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Skovlunde Bypark er bestemt ingen losseplads”

  1. Gert Fabricius siger:

    Har i dag 8 dage Helle`s svar på mit indlæg for 14 dage siden i Ballerup bladet fået nedenstående mail.

    Hej Gert
    Jeg forstår rigtig godt mange af dine anker og jeg er naturligvis gået videre med din mail for at gøre det lidt bedre og pænere i byparken.
    Vi har haft folk i parken idag og der fjernes et par “risikotræer” snarest. Der bliver ryddet op, også i brombærkrat og lign.
    Du har helt ret i at det er en bypark som naturligvis skal have et andet udtryk end en naturpark.
    Foråret er stærkt på vej så vi skal i gang med vores skønne rekreative områder så de bliver en fornøjelse at bevæge sig rundt i.
    Tusind tak for din øjenåbner 🙂

    Venlig hilsen
    Helle Hardø Tiedemann
    Formand for Teknik- og miljøudvalget
    Ballerup kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *