Hede-Magleparken er bedre end sit rygte
borgerhøring_politi_5.jpg
Der blev lyttet og spurgt fra de mange fremmødte til beboermødet om Hede-Magleparken. Men helhedsindtrykket var, at folk generelt er glade for at bo i området. Foto: Flemming Schiller
tryghed Tirsdag aften mødtes beboerne fra Hede-Magleparken til et møde om trygheden i boligområdet. Selvom der er plads til forbedringer, så var konklusionen klar: Det er ikke så galt endda.

Den lille sal på Tapeten var næsten fyldt med beboere fra Hede-Magleparken, repræsentanter for politiet og boligselskaber med flere. Alle for enten at høre eller fortælle om den nye samarbejdsaftale mellem Ballerup kommune, AAB, Baldersbo og Københavns Vestegns Politi, der skal forhindre bandekriminalitet og utryghed i almene boligområder.

Samtidig er der også lavet en omfattende tryghedsundersøgelse af forsikringsmæglerfirmaet Willis, der også fremlagde deres konklusioner på mødet.

Galleri: Billeder fra mødet

Det fortællende panel bestod af borgmester Jesper Würtzen, direktør i boligselskabet Baldersbo, Søren B. Christiansen, direktør i AAB Kristian Høgsbro og politidirektør Kim Christiansen. Hvis man havde forventet et møde, med vrede beboere, der skulle fortælle om utryghed og ballade i deres område, så blev man skuffet. For stemningen var generelt positiv, der var både unge og ældre fremmødte og det meste foregik i ren fordragelighed.

Hårdere kurs

Borgmesteren tog ordet og lagde vægt på, at mødet var kommet i stand på baggrund af en række episoder med blandt andet hashhandel sidste år og dels den nye samarbejdsaftale, der betyder en hårdere kurs overfor ballademagere og bandeadfærd.

Ordet gik til Søren B. Christiansen, der netop pointeredede, at Hede-Magleparken generelt var et godt sted at bo, men at man vil gøre det klart for de få, at bandeadfærd og gentagen ballade ikke tolereres.

»Vi gider ikke skiderikker og folk der truer andre. Målet med samarbejdet er, at boligområdet skal være et trygt og rart sted at bo og være i,« sagde Søren B. Christiansen.

Ordet gik derefter til politiet, hvor det især var to nye lokalbetjente, Claus og Sonny, der blev præsenteret. De to skal være politiets lokale ansigt i Hede-Magleparken fremover og allerede efter en kort præsentation var der klapsalver og en god snak mellem beboerne og de to betjente.

Samtidig præsenterede politikommissær Lars Lypart, leder af blandt andre politiet i Ballerup, den nye politi-app, hvor man kan anmelde lovovertrædelser eller mistænkelige ting og tippe politiet i konkrete sager.

Roligt og fredeligt

Indtrykket af et beboerområde, der slet ikke er så skræmmende, som mange tror, blev efter pausen underbygget af repræsentanten fra Willis, der har foretaget tryghedsundersøgelsen.
Han fortalte nemlig, at der rent faktisk kun var registreret et enkelt indbrud i 2015, hvilket underbygges af politiet statistik. Men en ting er tal, noget andet er virkeligheden, så for at danne sig deres eget indtryk af Hede-Magleparken, gik de uanmeldt i området både dag og aften.

borgerhøring_politi_2

 

Her var indtrykket, at der om dagen var ganske roligt og fredeligt og det var der for så vidt også om aftenen.

Der er nogle problemer med hensyn til belysningen og adgangen til boligområdet. Willis skriver i sin rapport, at der er en del steder, hvor der mangler lys, især ved stisystemerne og det skaber lidt utryghed og plads til at folk kan foretage sig lyssky ting. Men generelt er der både fredeligt og roligt – men med plads til forbedringer især i forbindelse med lyset.

Efter den fortælling tog samtlige i panelet beretningen til efterretning og der blev lovet, at der vil bliver arbejdet på at gøre området endnu bedre.

Tale området op

Dermed var vejen banet for den konklusion, som efterhånden var tydelig. At Hede-Magleparken er bedre end sit rygte.

»Vi har brug for den gode fortælling om Hede-Magleparken. Det er et godt sted at bo generelt. Det betyder ikke, at alt er perfekt, men vi har brug for at fortælle den gode historie. Det er måske især rettet imod pressen, der indimellem har fremstillet området mere negativt end det er. Men jeg synes, at vi alle skal arbejde på at tale området op i stedet for ned,« sagde Jesper Würtzen, som samtidig understregede, at der kommer gang i både et motocross-projekt og et bokseprojekt, der skal give flere muligheder for aktiviteter i området.

borgerhøring_politi_7

De blev klappet og nikket, og da aftenens møde var slut, sivede folk hurtigt ud. Men tilbage stod indtrykket af et boligområde, der måske ikke er perfekt og som har sine udfordringer, men også et boligområde, der er langt bedre end sit rygte.

Beboere: ‘Vi er glade og trygge’

På Ballerup Bladets facebook-side har vi fået flere kommentarer på vores opslag fra mødet i Hede-Magleparken. De er overvejende positive og ligger fint i tråd med konklusionerne fra borgermødet.

En enkelt fortæller dog, at hun flyttede fra højhuset for halvandet år siden på grund af utryghed og ballade.

Men tilsyneladende er det blevet bedre siden – eller hvad synes du? Byd ind i kommentarfeltet herunder. Vi vil gerne høre din mening.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *