Skovlunde Bypark som losseplads?
Debat Det er åbenbart blevet en konsekvens af den dårlige økonomi der er i kommunen. Grene tykke som arme bliver nu smidt oven i underbeplantningen og andre steder ind i siden på det krat der er.

Der er heller ikke ryddet helt op endnu efter det storm/snefald. Det ser farligt ud, og er bare en udskydelse af problemet. Fjern det straks, en kommende oprydning vil formentlig koste mere i fremtiden. Det kan da ikke være rigtigt at vi ikke har en pæn vedligeholdt bypark.

Jeg vil endnu engang minde om de tidligere og nuværende politikere, der sidder i kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for en flere hundrede millioner kroner stor gæld, vi betaler af på i dag og de kommende år – en gæld der nu koster kommunens borgere mange millioner om året i afdrag. Det er en skændsel for de ældre og især de unge i kommunen, tænk hvis vi ikke havde den udgift i dag.

Nu vi er ved Byparken. 2.500.000 kroner for et kunstværk med lys, som ingen kan lide, jo mågerne, de sidder og klatter på det. Det er da spild af statens og kommunens penge.

1 kommentar om “Skovlunde Bypark som losseplads?”

  1. Gert Fabricius siger:

    Har i dag 14 dage efter mit indlæg i Ballerup bladet fået nedenstående mail.

    Hej Gert
    Jeg forstår rigtig godt mange af dine anker og jeg er naturligvis gået videre med din mail for at gøre det lidt bedre og pænere i byparken.
    Vi har haft folk i parken idag og der fjernes et par “risikotræer” snarest. Der bliver ryddet op, også i brombærkrat og lign.
    Du har helt ret i at det er en bypark som naturligvis skal have et andet udtryk end en naturpark.
    Foråret er stærkt på vej så vi skal i gang med vores skønne rekreative områder så de bliver en fornøjelse at bevæge sig rundt i.
    Tusind tak for din øjenåbner 🙂

    Venlig hilsen
    Helle Hardø Tiedemann
    Formand for Teknik- og miljøudvalget
    Ballerup kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *