Ballerup som UNICEF by er et privilegium
Debat Jeg synes det er et privilegium, at UNICEF har valgt Ballerup som årets UNICEF-kommune 2017.

Det synes jeg oprigtigt. Derudover er det også en mulighed for vores kommune til at stå sammen om et rigtig godt formål, der også er en god investering for kommunen. Ikke i form af ekstern branding. Det giver jeg ikke meget for. Det er derimod er det en investering, som kan binde vores kommune sammen på kryds og tværs.

Vi har som UNICEF-kommune en unik chance for at knytte det private erhvervsliv, foreningslivet, vores skoler, dagtilbud, ældrecentre og alt andet sammen, i en fælles sags tjeneste. Det er yderst sjældent, at en kommune får en mulighed af denne type, og det skal vi da tage imod.

Men først og fremmest vil jeg dog mene, at investering er i vores egne børn. Det er ekstremt sundt for dem at lære, at alt det som de tager for givet, ikke er selvskrevet for millioner af børn ude i verden.

Mad, drikke, en seng, legetøj, trygge rammer, skolegang osv. Der er skam nok ting som vores børn tager for givet, og derfor ser jeg samarbejdet med UNICEF, som en unik mulighed for vores egne børn til at se verden med andre øjne.

For er der noget børn kan forholde sig til, så er det andre børn. Børn er empatiske væsner der ikke har dagsordner, sådan som vi voksne har det.

Mon ikke en større indsigt i hvordan verden er for børn andre steder, vil give vores børn lidt mere perspektiv på deres eget liv og måske den vej værdsætte det de har?

Det tror jeg, og jeg tror også at de derigennem vil opdage, at verden er mere og større end dem selv. Den investering vil jeg gerne lave, og derfor er jeg glad for at vi har valgt at sige ja til at være UNICEF kommune 2017. Både for vores egne børns skyld, men selvfølgelig også for dem vores indsats vil hjælpe, nemlig de børn derude som har brug for vores hjælp!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *