Massakren ved Afrodites Øje
Afrodites-Øje-2-copy.jpg
Debat Forleden kørte jeg på min sædvanlige cykeltur fra Måløv ud til ’Afrodites Øje’, der er en lille fredet istidssø i Jonstrup Vang skov. Et indtil i dag unikt sted med 30 meter høje træer af familien Thuja plicata, på engelsk Red Cedar.

Men da jeg ankom til stedet, fornemmede jeg straks en ændring mellem træerne, uden helt at forstå hvad. Men chok! De gamle giganter, der som en halvmåneformet kreds omsluttede Afrodites Øje mod nordvest, var fældet! De lå nu hulter til bulter på gerningsstedet.

Jeg satte cyklen og gik forsigtigt frem for at besigtige, hvad der dog var sket. Stod dér, dybt rystet og græd. Jeg turde ikke tro mine egne øjne. Jeg forestillede mig, at Afrodite også græd med på sin egen blåøjede facon, kun afbrudt af besøget af de kæmpestore thujaer, som oprindeligt blev plantet her i 1929. Syv år før min kone og jeg blev født.

Hvorfor? Jo, træerne var for værdifulde til bare at stå her og glo, idet deres træmasse netop nu kunne indbringe en god pris på markedet for tømmer til møbler, planker og træhuse. Havde man da slet ikke overvejet, at der findes andre værdier?

Jeg har talt med folk indenfor både Furesø Kommune, Danmarks Naturfredningsforening samt Naturstyrelsen for Østsjælland. En lang telefonsamtale med den hovedansvarlige for massakren ved Afrodites Øje, Kim Søderlund, hjalp dog ikke meget. Sket var jo sket!

Efter hans opfattelse passede disse træer slet ikke ind i Danmarks natur. Han placerede dog lidt af ansvaret på Danmarks Naturfredningsforening, der ikke havde protesteret. Men det vigtigste argument, han fremførte, var dog, at Naturstyrelsen og staten skulle tjene penge.

Ok! Men Søderlund antydede dog også, at hvis han havde vidst, at dette sted med dets karakteristiske kæmpethujaer betød så meget for nogle brugere af skoven, havde han måske ændret planer.

Tankevækkende, når det vil tage nye 87 år at genskabe det, der ellers havde nået en så imponerende højde her på kanten af en uanselig sø mellem Jonstrup Vang og Lille Hareskov, og som indtil i dag har budt så mange besøgende på en helt uventet oplevelse.

Afrodites-Øje-(1)-copy

Før og efter billeder af de store thujaer ved skovsøen Afrodites Øje i Jonstrup Vang. Foto: Poul Bregninge

Afrodites-Øje-(3)-copy

5 kommentarer om “Massakren ved Afrodites Øje”

  1. Jens Ohlsson siger:

    Godt læserbrev. Jeg er helt enig. Afrodites Øje var et ganske særligt sted med sine høje thujaer. Æv.

  2. Mulle Olsen siger:

    Det er jo aldeles forfærdeligt. De vidunderlige thujaer, som vi med stolthed plejer at vise frem, når vi har besøg og vil vise det smukkeste i skoven. Ligeledes det sted, hvor man altid kunne finde ro, skygge og ly.

    Hvad er det for mennesker, der gør den slags?

  3. Kim Søderlund siger:

    Jeg vil som ansvarlig for skovdriften og fældningen gerne oplyse lidt nærmere om fældningerne.
    Thuja-træerne ved Afrodites Øje (lille skovsø) blev plantet i 1929 og har nu nået den alder og størrelse, hvor det ud fra en økonomisk betragtning er det rigtige tidspunkt at fælde træerne på. Naturstyrelsen skal hvert år skaffe mange penge til statskassen ved fældning og salg af træer; og derfor blev det besluttet at fælde thujaerne i år, da vi kunne sælge træet til en god pris. Og fælder vi ikke disse træer nu, så skulle vi fælde nogen andre træer i stedet for; for indtægterne skal skaffes.
    Vi er opmærksom på, at skovgæster sætter pris på store træer – og også sjældne træer. Derfor har vi heller ikke fældet alle Thuja-træerne: Der er efterladt 2 store og synlige træer ved skovvejen og ved søkanten og yderligere 6 træer i nord, så man kan stadig som skovgæst glæde sig ved synet af nogle store thuja-træer. Men det er også rigtigt, at glæden ved at se en tæt samling af store thuja ikke findes mere.
    Omtalen af Danmarks Naturfredningsforenings rolle i artiklen er ikke korrekt. Naturstyrelsen havde været i dialog med Værløse Naturgruppe, som havde foreslået styrelsen, at der blev tyndet i området for at skaffe mere lys til Afrodites Øje. Det er så Naturstyrelsen, som besluttede, at man ville fælde både thuja-træerne og nogle af de løvtræer, som skyggede meget for Afrodites Øje. Ved at foretage fældningerne på samme tid minimeres omkostningerne, hvilket også er væsentligt for Naturstyrelsen.
    Lige nu ser området kaotisk ud, fordi træerne er fældet og ligger i bunker på arealet. Til sommer vil træet være væk, og man vil kunne nyde at Afrodites øje fremtræder en del af en lidt større lysning – og stadig med 2 store fritstående thuja ved skovvejen og søkanten.

    Kim Søderlund
    Skovrider
    Naturstyrelsen

  4. J. Nielsen siger:

    http://furesoe.lokalavisen.dk/apps/pbcs.dll/gallery?Site=PL&Date=20141101&Category=FURESOAVIS&ArtNo=110109997&Ref=PH Billeder er fra sangcyklus ved Stillesøen.

    Træerne ved søen er også nævnt som en skøn plet i naturstyrelsens folder, så nu må folk gå forgæves for at se samlingen af store træer som attraktion.
    Festen ved Afrodites øje er slut, stemningen under træerne var netop fantastisk, jeg har været og sammen med andre nydt den skønne plet i flere årtier, — men der i de seneste år er kommet rigtig mange grimme hjulspor, som er en del af naturen når naturen skal væk.
    Så skøn var denne plet engang før skovrideren kunne omsætte flot værdsat natur til penge.

    Det som stormen ikke kan klare, det kan andre åbenbart og for mange giver det ingen mening. Træerne på den modsatte side af søen som derimod er syge vælter ved næste storm. Mellem linierne kan jeg se at skovrideren har de sidste træer på udkig i dit budget for næste år.
    Vil du ikke nok lade dem være – – – – for de fremtidige generationer. Hvad fik du egnetlig selv ud af den handling ? ?

  5. Ingvar Andersen siger:

    Hvorfor prøvede skovridderen ikke at lave en debat om at man påtænkte at fælde disse træer og om at det kunne undgås hvis nogle ville “spånsere” disse træer. Man kunne da have fået en skov af penge i stedet så træerne også om mange hundrede år kunne opleves. Der kunne synges, danses og diktes herom og børnene kunne som tidligere se og opleve noget der var anderledes og større . På pladsen findes der jo også en sten som skovfoden kunne lære af, idet det jo fremgår af teksten at skoven især her, skal være en uberørt plet.

Skriv et svar til Mulle Olsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *