Flere billige almene boliger
Debat Jeg har stor sympati for min viceborgmester Lolan Ottesens forslag om billige almene boliger, der så kan bruges til flygtninge. Jeg er også enig med min partifælle, at det regeringen der må til lommerne her. For det er ingen panikløsning eller syg løsning, under normale forhold at bygge billige almene boliger - til både danskere og flygtninge.

Men med den politik som Michael Wandels parti Venstre og Martin Jonassen parti Konservative fører sammen med DF og Liberal Alliance overfor flygtninge, er det uladsiggørligt at en flygtning eller flygtningefamilie kan bo i disse boliger. Næsten lige meget hvor billigt det bliver.

For partierne DF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance er i gang i Folketinget med at halvere ydelsen til flygtninge, der har været her op til syv år. Mange vil ikke længere være i stand til at blive boende, der hvor de bor nu. De har nu tre måneder til at opsige deres gamle bolig og finde en ny. Folk vil ende på gaden. Kommuner vil stå med tusindvis af børnefamilier landet over som de ikke aner, hvad de skal stille op med.

Det er en tikkende bombe, regeringen og dets blå støtte partier har placeret landet over. For samtidig er kontanthjælpsloftet også trådt i kraft. Her vil danskere også ryge på gaden, det vil blive alles kamp mod alle i kamp om de boliger der ikke findes.

Det skriger på handling fra Christianborg, hvor DF, Venstre , Liberal Alliance og Konservative er ved at skabe et Danmark i ubalance. Med så stor ulighed ingen troede muligt.

Den almene sektor har løst store udfordringer og problemer før, men hvis dette skal løses, skal der reageres hurtigt og her må Venstre-regeringen vise, at de opgaven voksen og bygge boliger til borgerne og flygtningene, som de kan betale.

5 kommentarer om “Flere billige almene boliger”

  1. Per Mortensen siger:

    Undskyld og det er Mikael Wandel Venstre.
    Og ikke Michael Wandel beklager.

  2. Michael Brønd siger:

    Billige almene boliger er det i det hele taget muligt?
    Div. Regeringer og visse kommuner har prøvet at få dette til at lykkes uden held.
    Desværre er der et fåtal (men det findes) der bor privat til leje til en billig leje.
    Har lige snakket med en ældre dame der bor i Centrum af København, 95 m2 kr. 4500.
    Desværre har en boligspekulant opkøbt ejendommen, så nu kommer prisen op, men det viser at det kan lade sig gøre hvis man vil.
    Det Radikale Venstre barsler med tanken om at bruge Landsbyggefondsmidlerne, for at bygge nye billige boliger. De sidste der tømte denne sparebøsse som er bygget op, af lejere og for lejre var den forhenværende borgerlige regering. Så vad med et forslag om at alle boligejere indbetaler til en lign. Kasse som landsbyggefonden, lad os så se om der er nogle borgerlige partier de tør røre denne kasse?
    Men at bygge kommenene ghettoer for landsbyggefondsmidler er ikke i orden.
    Ja Danmark står med et problem i forhold til de flygtninge som der nu kommer til landet.
    Et problem der kan løses, men det er ikke kommunernes problem alene og slet ikke landsbyggefondsmidlerne, da det så først og fremmest er lejere der kommer til at betale.
    Løsningen på problemet har jeg ikke. Men er det ikke en ide at be nogle af de politikere der sider inden på Borgen som kun hyler op, men ikke at tørre tage et ansvar, at komme med denne løsning, de vil så have noget fornuftigt at komme med.

  3. Hagen Ahlgren siger:

    Tak til Lolan Marianne Ottesen (A). Tak fordi du har sat de almene boliger på dagsordenen. Du skriver i et læserbrev af 26 januar, at du mener der skal opføres flere almene boliger i Ballerup. Reaktionen har mange ansigter, fra pure afvisning, til total omklamring.
    Den almene boligsektors opgave er at opføre og drive billige boliger til gavn for borgerne. Den er ikke i et modsætningsforhold til den private udlejning, tværtimod, der er og skal være plads til os begge. Forskellen på de to sektorer er, at den ene skal drive afdelingerne ud fra princippet om balanceleje, dvs. der må ikke opkræves mere i husleje end det koster at afdrage lån, betale skatter og afgifter, herunder blandt andet grundskyld og den daglige drift. Den private sektor har næsten de samme vilkår, dog er der for den private udlejer mulighed for at opkræve mere i husleje end balancelejen, idet den private investor skal have en forrentning af den investerede kapital, hvilket naturgivent giver højere husleje for to ellers identiske boliger.
    En diskussion om antal almene boliger i Ballerup kommune giver ikke mening hvis man accepterer præmissen, at det handler om at skaffe så billige boliger som muligt. Vi, i den almene sektor hilser blandet byggeri meget velkomment, det er andetsteds nævnt, da det er til stor gavn for et områdes daglige liv og fremtidige sociale udvikling. En af vanskelighederne for Ballerup kommune kan ligge i at kommunen efterhånden ikke har frie arealer til at bygge på, her har de almene boligselskaber udnyttet, i samarbejde med kommunen, at opføre boliger på arealer som tidligere henlå som grønne områder, også kaldet fortætningsbyggeri, det er straks vanskeligere for den private sektor, de har typisk ikke friarealer, da det ud fra en økonomisk betragtning ikke kan betale sig at have bar jord.
    Udfordringen vi står i her og nu, er at skaffe billigere boliger. Flygtninge har ikke evnen til at betale de huslejer som er gældende i dag, da den ydelse de modtager fra det offentlige ikke rækker til de billigste boliger i Ballerup. Så har vi hele den unge generation som efterspørger ungdomsboliger, Bla, De mange elever på DTU, dernæst fleksible lejligheder som kan tilpasses borgerens behov i takt med at familiesammensætningen ændres. Samtidigt ser vi store virksomheder i Ballerup, Eks. Novo Nordisk, som udvider med mange arbejdspladser, de skaber også et behov. Et behov som meget vel kan vise sig at gå i andre retninger end vi er vant til. Højtuddannede på vore arbejdspladser begynder at blive ansat på åremåls kontrakter i stingende grad, det giver en udfordring at skaffe boliger som kan udlejes på fleksible lejekontrakter.
    Med venlig hilsen

  4. Jørgen Flyr siger:

    Forrige tirsdag stemte Socialdemokraterne – minus tre medlemmer af folketingsgruppen – for en lang række omdiskuterede stramninger af udlændingepolitikken. Heriblandt at give myndighederne mulighed for at beslaglægge flygtninges værdigenstande, samt en forringelse af flygtninges mulighed for at få familiesammenføring. • Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF stemte imod de nye stramninger, mens Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Socialdemokraterne stemte for. Der var dog tre socialdemokrater, der gik mod partiet og stemte nej, nemlig Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan og Daniel Toft Jakobsen.

    Per Mortensen, du må da have rigtig dårlig smag i munden når du beskylder andre partier for at stå bag nedskæringerne på flygtninge, og samtidig glemmer at fortælle at de eget parti stemte for disse nedskæringer. Har du ingen anstændighed i dig.

    En meningsmåling foretaget lige efter jeres accept i folketinget viser, at blot 19,3 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved liste A, hvis der var valg i morgen. Dermed er partiet gået syv procentpoint tilbage siden den seneste Megafon-måling, som blev foretaget i november. Et fald, der er langt større end den statistiske usikkerhed. Det er et historisk fald, hvor vi skal helt tilbage til 1998, hvor Nyrup brød sit efterlønsløfte, for at se flere vælgere forlade Socialdemokraterne så hurtigt. Det er altså det, man kan kalde frit fald.

    Megafon har samtidig spurgt respondenterne om årsagen til, at de nu vil sætte krydset et andet sted. Og her peger mere end otte ud af ti af de frafaldne socialdemokrater på udlændingepolitikken. Socialdemokraterne har den seneste tid foretaget et højresving i tilgangen til udlændingepolitikken. Under overskriften ”Vi vil gøre alt for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere” slog partiets magtfulde gruppeformand Henrik Sass Larsen i slutningen af december i et indlæg i Politiken fast, at det danske samfund ”står over for en social katastrofe” som følge af de øgede udgifter, der skal gå til at håndtere de mange flygtninge, der er kommet til landet. Mette Frederiksen har efterfølgende slået fast, at partiet ønsker, at EU’s ydre grænser lukkes, og at flygtninge skal blive i lejre i deres nærområder og søge asyl derfra i stedet for at rejse til Danmark.

    Regeringsgrundlaget og Socialdemokratiet har stillet sig i spidsen for et europæisk strammerkapløb og ved at gennemføre stramninger af dansk lovgivning, som vil få direkte negativ betydning for integrationen her i landet, og mindske danskernes anseelse i udlandet.

  5. Per Mortensen siger:

    Jeg er dybt uenig i din analyse.
    Og min anstændighed har det fint.
    Måske Jørgen Flyr det var dig, der skulle kigge lidt indad og tjekke op på fakta.
    Og så er det sådan i Socialdemokratiet at vi godt kan have en vores egen mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *