Vinter-OL for hele familien
orientering-copy-1.jpg
Alle kan være med til Ballerup Orienteringsklubs Vinter-OL i Egebjerg på lørdag. Foto: Privatfoto
Orientering Hvis skattejagt og det at finde vej i nyt terræn er lyder spændende, er orienteringsløb måske lige sagen. På lørdag den 13. februar afholder Ballerup Orienteringsklub endnu en omgang af klubbens traditionsrige Vinter-OL (Orienterings Løb).

Ballerup Orienteringsklub inviterer familier og alle andre til sjove og spændende ture i skoven på jagt efter skjulte poster. Det er gratis at deltage for alle, der modtager Ballerup Bladet. Hvis man ikke har prøvet orienteringsløb før, tegner og fortæller instruktører fra klubben om, hvad det går ud på, mellem klokken 11.30 og 12.00. Der er fri start mellem klokke 12.00 og 12.45.

Løbet starter og slutter ved Ballerup Orienteringklubs klubhus Egedal, Egebjerghuse 27 i Egebjerg. Der er mulighed for at vælge mellem svære baner på 4 eller 6 km, en mellemsvær på 5 km, og en let bane på 3,5 km.

Efter løbet er der mundgodt og varme drikke i klubbens klubhus. Tilmelding skal ske senest to dage før løbet på www.ballerup-ok.dk.

»De tre første afdelinger af vinter-OL har været hyggelige løb med op imod 75 deltagere pr. gang. De to første løb var i skoven, mens det sidste forrige søndag foregik som byløb i Ballerup centrum. Her blev løberne sendt ud på drilske udfordringer i jagten på de ofte godt skjulte poster. Selvom Vinter-OL i sin natur er et træningsløb, er det sjovere, fordi der også løbes på tid.

Efter de tre første afdelinger er der Ballerupløbere i spidsen på de fleste baner, om end to løbere fra Allerød OK topper den lange bane på 6 km. Udover løbet på lørdag løbes der også en finale to uger senere – samme tid og sted,« fortæller Flemming Vejen fra Ballerup Orienteringsklub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *