Et klassisk eksempel på kulturradikalisme
Debat Man kan i Ballerup Bladet den 17. december læse, at en samling af råd og nævn, vil omdøbe ’Tapeten’ til ’Mandela-huset’.

Dette skyldes at man vil ære og minde, den nu afdøde Mandelas kamp, for retfærdighed og mangfoldighed i Sydafrika.

Jeg kan ikke være mere uenig! Jeg er ikke uenig i ophavsmændenes intention om at ære og mindes Mandelas kamp mod det forfærdelige apartheid-regime. Jeg er uenig i at man vil opkalde, det der nu hedder Tapeten, efter en mand der ikke har nogen som helst tilknytning til hverken Tapeten eller Ballerup.

Ønsket om at omdøbe tapeten til ’Mandela-huset’, er for mig at se et klassisk eksempel på kulturradikalisme, hvor den konkrete historiske virkelighed ikke spiller nogen rolle.

Men hvor man i stedet skal have så travlt med adoptere andres historiske virkelighed, og ikke leve i sin egen.

Det der nu hedder Tapeten, hedder Tapeten, fordi der i gammel tid lå en tapets-fabrik – dét er Ballerups, og dermed vores, historiske virkelighed – og det skal vi holde fast i!

Omdøber vi Tapeten til Mandela-huset, og dermed opkalder en bygning efter en mand, der ikke har nogen tilknytning til Ballerup, er vi ude på et skråplan. For så kan det næste nemt blive at kommunalbestyrelsen skal omdøbes til Ghandi-forsamlingen, eller at Rådhuspladsen skal omdøbe Den Røde Plads.

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Et klassisk eksempel på kulturradikalisme”

  1. Jørgen Flyr siger:

    Som tidligere billedkunstlærer støtter jeg Connors instinktive forslag med Den røde Plads – godt tænkt må man sige, hvor rød og blå blok politisk er fusioneret, og landes kommuner næsten udelukkende har socialdemokratiske – eller venstre borgmestre. For mange billedkunstnere er den røde farve visionær, det er blodes farve og den vil markedsføre kommunen på en hel anden progressiv måde end tilfældet er i dag. Når man tænker på alle de millioner af kroner der er investeret i nuværende rådhusplads, er det en overkommelig udgift på ca. 1000 kr, men med en reklameværdi der er lang større. På den måde kan både det liberale venstre og billedkunstnerne være tilfredse. Godt nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *