Tilbage til rødderne
Debat Tak til Jørgen Rasmussen for læserbrevet om skuffelsen over Socialdemokratiets højredrejning.

Det er befriende, når der trods alt er socialdemokrater, som siger fra. Det gjorde Mette Gjerskov med flere og det er der en del græsrødder, der gør.

Jeg hører også til dem som er blevet voldsomt skuffet over Mette Frederiksen. For otte år siden var jeg begejstret over at makkerparret Mette F. og Pernille Rosenkrantz var blevet centrale skikkelser i SD. De tegnede den nye generation med social indignation, – og Mette F. var oven i købet lokal. Siden er jeg blevet mere og mere desillusioneret.

Troen på at man kan (gen)vinde magten ved at være et plagiat af Venstre og DF – i særdeleshed i flygtninge- og integrationspolitikken, men også i den økonomiske, sociale og demokratiske tankegang, er visionsløst.

Hvor ville jeg ønske at SD var en opposition, som kunne vække begejstring. Men med Sass Larsen ved roret med kurs mod konkurrencestaten, tænker jeg mest af alt på de sydeuropæiske socialdemokratiers sørgerlige skæbne. Den ”nødvendige” nedskæringspolitik og den vildt voksende ulighed slog dem ud. Folkelige bevægelser med en reel social og demokratisk praksis tog over.

På det lokale plan er jeg skuffet over at SD er gået med til at nedlægge Integrationsrådet. Også her opfylder man en hed drøm fra Venstre og DF, som bestemt ikke vil integrationen noget godt. Hen over hovedet og uden dialog med nogen, slagter man et folkevalgt råd, hvor frivillige har lagt tusindvis af timer i integrationsarbejdet. Og det var slet ikke nødvendigt. Det ligner symbolpolitik. Det er dumt for integrationen og pinagtigt for nærdemokratiet.

Jeg ser virkelig frem til at SD finder sine rødder igen, men lige nu har jeg svært ved at se, hvor de nye rødder trives. Derfor er Jørgen Rasmussens afsluttende spørgsmål vigtigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *