Tre pokaler til seniorvolley
volley-copy.jpg
Tapeten senioridræts volleyteam 60+ havde fire hold med til nytårsstævnet og de vandt tre pokaler Foto: Privatfoto
Volleyball Tapeten senioridræts volleyteam 60+ var til nytårsstævne i Farum og kom hjem med både en 1., 2. og 4. plads.

Mange volleyklubber var mødt op til nytårsstævnet og der blev spillet i tre puljer, hvor vinderne af puljerne spillede finale.

Tapeten volleyteam stillede med fire hold, og efter mange gode indledende kampe var både hold 1 og 2 gået til finalen sammen med Farum 1.

Det var en spændende og velspillet finale, hvor Tapeten løb af med 1. og 2. pladsen.

»Sjældent ses så megen livsglæde og spillelyst, og det er en fornøjelse, at selvom man har passeret de 60, er der stadig megen kampvilje og gå-på-mod og god sportsånd,« fortæller Birger Herhold fra volleyteamet.

»Tapeten senioridræts volleyteam har eksisteret i over to år og med den grundlæggende træning samt fornemmelse af volleyspillet, som vores dygtige instruktører står for, har vi flyttet os rigtigt meget hen mod det optimale spil,« tilføjer han.

Volleyteamet holder til i Ballerup Super Arena hver torsdag fra 9 til 11.00, og efter træning drikker de kaffe og får en hyggelig snak.

Der spilles også volley mandag, tirsdag og onsdag efter gymnastik på Tapeten. For mere info se www.tapeten.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *