Ballerupborger har vundet en million
pengesedler-COLOURBOX.jpg
En million kroner er gået ind på kontoen hos en lokal tipper. Foto: Colourbox
tipsvinder En 54-årig Ballerupborger kan nu føje millionær til visitkortet efter at have tippet 13 rigtige.

Danske Spil måtte endnu engang til lommerne, da Tipslørdag rullede over skærmen denne weekend.

En dygtig tipper fra Ballerup var den eneste, der havde alle 13 rigtige på Tips 13 og dermed sikrede vedkommende sig én million kroner i præmie. Men hvem den heldige vinder er, kan vi kun gætte på.

“Vi kan oplyse, at den 54-årige tipsmillionær bor i Ballerup og har købt sin vinderkupon på nettet,” fortæller Danske Spil i en mail til Ballerup Bladet.

Det er anden weekend i træk, at milliongarantien til en enlig 13’er bliver udløst – og niende gang siden sæsonstart i England tilbage i august.

Den store gevinst kom denne gang i hus via et reduceret system med fire helgarderinger og fire halvgarderinger. I kamp 2 Crystal Palace og Tottenham var der valgt en matematisk halvgardering, som bragte det samlede indskud op på 288 kroner, mens der blev satset på et sikkert kryds i kamp 4 mellem West Bromwich og Aston Villa.

Se vinderkuponen herunder:

vinderkupon-uge-4-2016


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *