Vi er opmærksomme på trafikken på Jonstrupvej
Debat Kære Maj-Britt. Vi er i opmærksomme på, at der på den omtalte strækning af Jonstrupvej både er trafik til Ballerup Ny Skole og til Tyrkisk Kultur- og Idrætsforening.

I samarbejde og dialog med begge institutioner har vi i sensommeren 2015 lavet nogle trafikale justeringer i området i forsøg på at afhjælpe de trafikale udfordringer der normalt følger af sådanne skoler og foreninger.

Disse ændringer har vi fulgt op på, ved dels at have politiet på besøg i området en morgen i forbindelse med skoletrafikken, samt at vi har haft vores parkeringsvagt ude i området – også på en fredag ved middagstid. Vi vil naturligvis sørge for at vores parkeringsvagt fortsat vil lægge vejen forbi Jonstrupvej i de mest belastede perioder, så forholdene kan blive bedre.

Vores relativt nye ordning med parkeringsvagter på de kommunale veje og områder fungerer på den måde, at vores vagter patruljerer jævnt fordelt over hele kommunen, jævnt fordelt over hele døgnet og året. Ud over dette har vi så mulighed for periodevis at udpege fokusområder, hvor vi oplever større udfordringer med parkeringen. I disse område vil parkeringsvagterne komme hyppigere end ellers, for at deres besøg skal have en effekt.

Med hensyn til trafikken til det tidligere Plejehjem Søndersø, er der en vejadgang fra Jonstrupvangvej via Chr. Hauchs Allé i Furesø Kommune, lige som der er en vejadgang fra Jonstrupvej via Studekrogen i Ballerup Kommune. Begge veje har meget lokal karakter.

I 2012 fik vi foretaget en trafiktælling cirka midt på den omtalte strækning af Jonstrupvej. Denne tælling viste at der er en generel trafikbelastning på hverdage på i omegnen af 20 til 25 køretøjer i timen. Med de foreliggende tællinger, vurderer vi derfor ikke at det tidligere Plejehjem Søndersø giver den store trafikbelastning via Jonstrupvej


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *