P-vagter med konduite?
Debat Ulrich Wolf skriver i Ballerup Bladet den 12. januar, side 2, om Helle Tiedemannn (A), at: ”Hun kan godt forstå, at det ærgrer bilisterne at få bøder, men afviser, at p-vagterne har nogen form for ’konduite’.”

Ok, det kunne være en citatfejl, men hvis ikke kan jeg kun give hende ret.

Ved mit arbejde indtil sidste år på Egebjergskolen (nu med det særprægede navn ’Skovvejens Skole, Øst’) klarede de ansatte ofte trængslen på den tilhørende P-plads ved at parkere på den anden side af en tilstødende hæk, hvor der var plads til et par biler. Det skete næsten dagligt i de cirka 10 år jeg arbejdede dér, uden problemer, og helt uden gene for nogen.

Men fra den ene dag til den anden var der pludseligt sat P-forbuds-skilte op. Ingen besked til skolen i forvejen, så den kunne varsko medarbejderne.

Få lagde mærke til de nye skilte (lidt svære at få øje på, når man lige kom om hjørnet), og flere gik i ”fælden” og fik ”afgifter,” som de kaldes (jeg kalder det bøder).

Jeg mødte tilfældigvis p-vagten dagen efter mit lovbrud, og det er her jeg giver Helle Tiedemannn ret: ”konduite” var ikke lige det første ord, som faldt mig ind. Hun var tvært imod helt udenfor rækkevidde! Det samme gjaldt hendes arbejdsgiver (bosat i Aalborg, og således nok med et begrænset lokalkendskab), som jeg henvendte mig til.

Så Helle Tiedemanns opfordring til at klage kan man da godt følge, hvis man ikke har andet at tage sig til.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *