Pas på bøgerne
Debat Dette er en advarsel til dem, som låner bøger på biblioteket. Pas på I ikke mister dem, som jeg desværre gjorde her i efteråret.

Det drejede sig om tre krimier, ikke nyudgivelser. Jeg ledte og ledte, men væk var de.
Jeg har ellers lånt bøger på Ballerup Bibliotek igennem 50 år og aldrig mistet en eneste bog.

Derfor er det også kanonærgerligt, at jeg lige har modtaget en regning på 810 kroner, altså 270 kroner pr. bog.

Det er klart, at det skal koste en bøde, men det her synes jeg nok er lige i overkanten.

Når man så ser i tv, hvordan der bliver kasseret en masse bøger fra bibliotekerne og de tre jeg lånte var gamle, så undres jeg.

Biblioteket svarer:

Vi mener bestemt ikke at borgerne skal være påpasselige med at låne materialer fra biblioteket. Vi låner hvert år mange bøger ud og der er relativt få erstatningssager. For at hjælpe lånerne til at overholde afleveringsfristen, modtager lånerne, der har opgivet mail/sms en påmindelse tre dage før, materialerne skal afleveres.

Ja, det er rigtig ærgerligt at skulle erstatte bøger for så forholdsvis stort et beløb. I bibliotekerne har vi et reglement, som vi arbejder ud fra og det er på den baggrund, erstatning er krævet.

Dette reglement bliver borgerne orienteret om, når de bliver oprettet i bibliotekssystemet.

Ravinder Kaur-Pedersen,
Bibliotekschef


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Pas på bøgerne”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Sonja Hansen.

    Prøv at se det fra en anden vinkel.

    Du har lånt bøger i 50 år på biblioteket for 810,00 kr.

    Det syntes jeg er utroligt billigt.

    Og hvem ved om ikke de bøger de nu køber for de 810,00 kr., ikke også bliver læst af Dig. ??

    Så alt i alt en slags win, win situation for Dig og andre.

    🙂 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *